Se alle 

 Billede

  • Fotograf: ivan abramowitz
    Foto: ivan abramowitz

Atlas

: Skov-Burre overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En kraftig, flerårig kurvplante, som bliver indtil 1,5 meter høj grenet stængel med mange bueformet hængende sidegrene dannende en klaselignende top , der bærer store 3-5 cm. brede kurve, som er noget filtede.

Blomsterne er karakteristisk røde med blå støvknapper. Ved modenhed stritter kruvsvøbbladenes krogbørster et pænt stykke ud fra kurven.

Alle kurvsvøbblade er krogede i spidsen.

Skov-Burre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Forveksling

: Filtet Burre udskilles på det stærkt filtede kurve samt på, at de indre kurvsvøbblade er rette, hvor alle er krogede hos de andre arter burre.

Glat Burre har næsten glatte kurve og skråt oprette grene.

Liden Burre har kurvene mindre end end Skov-Burres, kun 1,5-2,5 cm. mod 3-4 cm, og grenene er oprette, ikke bueformet hængende.

Udbredelse

: Ret almindelig i skov og krat på Øerne, Bornholm og i Østjylland, ellers hist og her.
Skov-Burre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-september.

Tidsmæssig fordeling

af Skov-Burre baseret på Naturbasens observationer:
Skov-Burre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skov-Burre - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt med insektbestøvning og dyrespredning (præstelus).

Etyologi:

Se Glat Burre. Nemorosum betyder "voksende i lunde".

De har som slægtens øvrige arter været an vendt i folkemedicinen, hvor virkningen er usikker.

Levested

: Frodig, lidt fugtig muldbund i skove, på ryddepladser og langs vejkanter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen: