:Der dyrkes og forvildes en række arter af de ikke-klatrende fra slægten. Disse kan have konkavt (indadbuet) bladrand med tydelig bladtilspidsning (L. involucrata, L. alpigenena) - eller med smallere, næsten paralelle bladsider (L. tatarica) eller med bladbasis jævnt afsmalnende mod stilken (L. nigra). L. caerulela har ret lignende blade, der dog er mere end dobbelt så lange som brede, mindre end dobbelt så lange som brede hos Dunet Gedeblade.
Udbredelse
:Som oprindeligt vildtvoksende er den kun nogenlunde almindelig på Midt- og Sydsjælland. Men da den plantes hyppigt og let forvildes, må den siges at være almindelig i alt fald i de mere frugtbare morænejordsegne.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-juni og har løvspring ultimo april-primo maj.
Tidsmæssig fordeling
af Dunet Gedeblad baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En busk med insektbestøvning af blomsterne og endozoisk (fugle og pattedyr æder bærrene) spredning af frøene.
Etymologi: Se også Almindelig Gedeblad.
Xylosteum af græsk xylon (=ved) og osteon (=knogle) hentydende til grenenes meget hårde ved.
Levested
:Som vildtvoksende findes den især på kalkpræget bund i skove. Men den plantes hyppigt og forvildes ofte fra dyrkning til ikke-typiske biotoper.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.