Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Erik Røjgaard
    Foto: Erik Røjgaard
  • Fotograf: John  Brask
    Foto: John Brask
  • Fotograf: John  Brask
    Foto: John Brask

Kendetegn

: Længde 40-47 cm, vingefang 100-115 cm.

Meget sjælden gæst fra Højarktis. Fuglen må siges at være umiskendelig. Kønnene er ens, men hannen er større og tungere.

Adult: elfenbenshvid med sorte øjne, sorte ben og lysere gråt næb med gul spids. Den er tætbygget bl.a. med kort hals og korte ben, men samtidig relativt langvinget, og den stående fugl kan virke næsten dueagtig i bygningen. Den er en smule større end Ride og kan evt. forveksles med en albinistisk, helt hvid Ride, men den særlige bygning og benfarven skulle forhindre forveksling.

1. vinter: Den hvide dragt har bånd af sorte pletter, og hovedet omkring næbbet er karakteristisk gråsmudset. Allerede i løbet af 2. vinter kommer den i adult dragt.

*

Flyver let med ret hurtige, dybe vingeslag. Snapper tit føde fra overfladen. I glideflugt holdes de svagt hvælvede vinger lige over horisontplanet; kroppen virker cigarformet og ret kraftig. Går rullende.

Aggressiv over for andre måger, der ofte jages væk fra fødeemner. Ofte meget tillidsfuld. (En af håndbøgerne skriver: Den tætte dragt og det brede hoved gør Ismågen til en mågeversion af Isbjørn!)

Stemme: Et terneagtigt ”feeoo”, ligner Pibeands

Ismåge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Nielsen

Forveksling

: Ride.

Kan måske også forveksles med adult Sorthovedet Måge, som kan virke helt hvid, men har lange, rødlige ben, kraftigere næb og grå overside. Gråmåge og Hvidvinget Måge er meget større, har lange, lyse ben og er aldrig renhvide.

Udbredelse

: Bevæger sig højere mod nord end nogen anden fugl.

*

Udbredt i Højarktis, nærmest på Svalbard og i Grønland.

*

Ismåge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flest europæiske fund fra om vinteren. Regelmæssig vintergæst i Island, mere tilfældig gæst i V, N, C og S Europa, inkl. Danmark.

Om vinteren mest truffet ved fiskerihavne.

*

Fundet 5 gange i Danmark:

28.12.1835: 1 1k Kalveboderne, København, S

??.03.1911: 1 Nymindegab, RK

24.05.1966: 1 2k Skagen, NJ

13.01.1979: 1 ad. Thorsminde Havn, RK

14-24.11.1983: 1 1k Hanstholm Havn, NJ

07.01.1994: 1 2k Nissum Fjord (fundet død), RK

Seneste fund i nærheden af Danmark – Lerkils havn, Onsala, Halland, Sverige, december 2004. Den eftertragtede fugl blev et stort tilløbsstykke af tilrejsende ornitologer fra hele Skandinavien.

Ismågen havde her sin faste hvileplads yderst på molen i den lille fiskerihavn på den svenske vestkyst.

Fuglen stod her meget af tiden og pudsede sig, og lod sig beskue på ned til fem meters afstand af de (f.eks. d. 11.12) mindst 500 fuglekiggere fra hovedsagligt Sverige, men også Danmark.

Det siges, at der allerede kl. 7.15, i komplet mørke, var omkring 50 svenske ornitologer på plads med morgenkaffen og udstyret parat. Ismågen ankom til havnen fra nordvest kl. 7.56 og fløj roligt frem og tilbage langs molen for til sidst endelig at lande ved de udlagte fisk.

Fuglen blev holdt til med massiv fodring med laks, sildestykker, rejer, brød og pølser – hvorimod stedets mange Sølvmåger ikke interesserede sig for foderet – måske var de nervøse pga. de mange mennesker.

Når Ismågen stod og hvilede og pudsede sig yderst på molen, skulle der have været trængsel om de gode pladser på stenene i første række.

Tidsmæssig fordeling

af Ismåge baseret på Naturbasens observationer:
Ismåge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ismåge - månedlig fordeling

Biologi

: Reden - en grund fordybning foret med mos, græs og lidt tang, fjer og stumper af drivtømmer.

Yngletid – Æglægning normalt ved månedskiftet juni-juli. Ét kuld.

Æg – Normalt 2, sjældnere 1-3. Begge køn ruger. Ungerne delvis redeflyende og dunklædte. Dun blegt blågrå med fine, glinsende, gulhvide spidser.

Lever af ådsler, bytterester, fisk og ekskrementer fra større pattedyr.

Levested

: Yngler lokalt og fåtalligt på klipper og på jorden i Højarktis. Knyttet til pak- og drivisbæltet.

*

Bestandsstørrelse på verdensplan ligger omkring 9.000 par, undertiden svinger den muligvis op til 25.000 par - -

Russisk arktisk område: 1.000-1.500 par, af hvilke 1.000 findes på Novaya Zemliya. Nordøst Canada 1.500; Grønland 350-1.250 (heraf 250 i Nordøstgrønland); Franz Josef Land 2.000-2.500; Spitsbergen 200-1.000.

Bestanden i Rusland og muligvis også den på Spitsbergen er for nedadgående, sandsynligvis på grund af klimaforandringer der har ført til højere temparaturer.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gad 1998.

Fugle i Felten v/Mullarney m.fl., L & R 2000.

Europas fugles reder, æg og unger v/Harrison. Gad 1977.

Gulls of North America, Europe, and Asia v/Klaus Malling Olsen og Hans Larsson. Princeton University Press 2003.

De senest indberettede arter i Naturbasen: