Figur 1. Bladskedernes udseende ved skedehindetilhæfningen er et godt og let skelnetegn for Kær- og Tykakset Star. Kær-Star har lang, spids skedehindetilhæftning og ikke ophøjede tværribber mellem bladstrengene. Tykakset Star har (i reglen) kort skedehindetilhæftning - og vigtigst: tydelige tværribber mellem bladstrengene neden for skedehindetilhæftningen, så der fremkommer et mønster som af små mursten, der ligger på række. Ingen andre halvgræsser har så kraftige tværribber mellem bladstrengene, og det er en god karakter for Tykakset Star. Den lange, spidse skedehindtilhæftning, i reglen mindst 2 x så lang som bred, er også et ofte brugbart kendetegn for Kær-Star - men med forsigtighed, for de store starer er ofte yderst variable i deres karakterer.
:Stænglerne er indtil 120 cm, blågrønne og skarpt trekantede.
Skuddene står i reglen i løse tuer, men har også lange udløbere.
Løvbladene er af længde med eller længere end stænglerne, mørkegrønne på oversiden og blågrønne på undersiden.
Skedehindetilhæftningen er indtil 2 (-2,5 cm) lang, spids og mindst 2 x længere end bred. Bladskederne har utydelige tværribber, der ikke danner murstensagtigt mønster. (Skedhindetilhæftningens og bladskedernes karakter er vigtige kendetegn).
Blomsterstanden består af 2-3 tætsiddende cylinder- til tenformede hanaks, der er indtil 6 mm tykke og 2-3 ca. 5 cm lange, tenformede hunaks, der er indtil 8 mm lange og i reglen langt adskilt indbyrdes.
Blomsterstandens nedre støtteblade rager i reglen lidt op over blomsterstanden.
Hunblomsternes dækskæl er brune med lys midtribbe og langt og kraftigt brodspidsede. Hanblomsternes dækskæl
:Nogle gange kan bevoksningerne fremtræde noget tuet, andre gange er der ingen særlig tuestruktur.
Forveksling
:Ligner Tykakset Star, men har færre og spinklere hanaks og tyndere, mere cylinderformede hunaks. Kendes bedst og sikrest fra Tykakset Star på den lange, spidse skedehindetilhæftning og manglen på ophøjede tværribber, der danner murstensmønster, på bladskederne.
Nikkende Star har butte og ikke-brodspidsede dækskæl og afrundet skedehindetilhæftning, der højst er lidt længere end bred. Nikkende Star har heller ikke ophøjede tværribber og murstensmønster på bladskederne.
Udbredelse
:Almindelig på Øerne og i Østjylland, ellers temmelig sjælden.
Hvornår ses den?
:Blomstrer maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Kær-Star baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårig urt som de fleste andre halvgræsser.
Dens frø kan holde sig spiringsdygtige temmeligt længe i frøpuljer.
Vindbestøvning og formentlig vandspredning.
Kær-Star danner næsten altid store bestande p.g.a. effektiv vegetativ formering med den krybende jordstængel.
Levested
:Næringsrige kær inden for rørsumpen, søbredder etc.
Trusler
:Ingen, ser ud til at være i fremgang, hvor græsning og høslæt opgives på lavbundsarealer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
