Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Kirsten Rasmussen
    Foto: Kirsten Rasmussen

Atlas

: Almindelig Salturt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Slægten er ret karakteristisk af udseende: Planten er helt glat. Bladene er kødfulde, parvis og rørformet sammenvoksede om den hårde stamme i midten. Blosterblade er kødede og næsten helt indesluttede i stænglen.

Hele planten har en frisk, pikant salt smag, og den kan spises og anvendes i salater.

Almindelig Salturt: Stænglen i reglen grenet, men især kummerformer kan være ugrenede.

Sideblomster små: 0,5-1,6 x 0,8-2,6 mm, tydeligt mindre end den centrale blomst. Støvfang ofte ikke udragende.

3-13 fertile led foroven.

Almindelig Salturt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Annemette N. Jensen

Variation

: Oftest grenet, men kan være ugrenet. Kan have tydelige grønne, rosa, røde eller violette kulører, der kan ses på afstand.

Forveksling

: Den kan kun meget overfladisk forveksles med andre saltelskende sukkulenter som Tangurt og Strandgåsefod, der har udspærrede blade.

Den er svær at skelne fra andre arter i slægten.

Vade-Salturt har mange opadrettede grene, blomster kun lidt mindre end den centrale blomst og 12-25 fertile led. I Danmark næsten kun i Vadehavet og Limfjorden.

Langakset Salturt: Matgrøn/gulgrøn, buskagtigt krybende, rigt grenet med mange udstående grene. 15-25 fertile led. I Danmark kun i Vadehavet, hvor den er sjælden.

Udbredelse

: Almindelig på egnede voksesteder ved de danske kyster, mangler dog på Bornholm.
Almindelig Salturt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer august-september, men kan ses det meste af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Salturt baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Salturt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Salturt - månedlig fordeling

Biologi

: 1-årig, saltelskende sukkulent, der binder slik (organisk dynd) ved kysterne. Danner i reglen store bevoksninger.

Frøene er beklædt med krogformede hår og spredes med vandbevægelser og vind.

Etymologi:

Det latinske slægtsnavn Salicornia kom af latin sal=salt og cornu=horn, og hentyder til plantens indhold af salt og dens udseende. Artsnavnet europaéa er "europæsisk". Det danske navn hentyder til plantens smag og forekomst i naturen.

Planten er spiselig og har en delikat salt smag med sit saltindhold på henved 40 promille. I Sydeuropa har man har man brændt den og udvundet sodat til glasfremstilling af asken.

Levested

: Åben, beskyttet, leret/dyndet bund ved havet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: