:Længde 36 cm ( forlængede halefjer på ca. 10 cm), vingefang 118 cm. Lidt mindre end en Stormmåge med slankere vinger og slankt næb på trekantet hoved.
Kroppens tyngdepunkt ligger ved brystet. Flyver let og elegant, ofte i buer over bølgetoppe, jager vedvarende måger og terner til føden smides.
Adulte har spidse, mellemste halefjer og mørkt næb. Lys fase ligner Mellemkjove, men har højst gråt, uplettet brystbånd, lyse flanker og lidt lysere overside. Mørk fase har sortbrunt hoved og krop, mellemfaser ligner mørke, men har gule halssider.
I vinterdragt og immaturedragter som Mellemkjove; kendes bedst på flugt og proportioner.
Juvenil varierer, men er normalt varmt brun med gyldent nakkebånd. Hovedet har mørke længdestriber. Ligner i øvrigt Mellemkjove, men er svagere båndet, og undervingen er normalt bruntonet af samme nuance som kroppen. Lys dobbeltplet på undervingen er svagere end Mellemkjoves. Mellemste halefjer spidse. Næb som Mellemkjoves, men smallere.
På ynglepladserne høres ridelignende, mjavende skrig, og et gentaget, hårdt kek-kek.
:Foruden de to hovedformer - den lyse og den mørke - findes arten i varierende mellemformer mellem disse.
Forveksling
:Lille Kjove og Mellemkjove.
Udbredelse
:I Norge, Sverige og Finland findes langt de fleste par i skærgårdene ved kysterne. I Island optræder arten udbredt over hele øen og yngler fortrinsvis på heder - på Færøerne slår fuglen sig ned på græsarealerne inde på øerne.
Hvornår ses den?
:Typisk registreres der pr. år ca. 3.000 Alm.Kjover herhjemme.
Arten er langdistancetrækker med vinterkvarter på havet mellem Vestafrika og Sydamerika. Den forlader ynglepladserne i aug./sept. og vender tilbage i april/maj.
I Danmark ses fuglen på efterårstræk i perioden medio juni til ultimo nov., med maksimum ultimo aug. til ultimo nov. - primært langs Vestkysten ved Skagen og Blåvands Huk, sekundært i Kattegat og Østersøen. Forårstrækket er fåtalligt, det finder sted i perioden primo april til medio juni med maksimum i maj.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Kjove baseret på Naturbasens observationer:
:Yngler første gang 4-5 år gammel of danner normalt par for livet. Arten ruger parvis eller på gode lokaliteter nogle par sammen i en løst opbygget koloni. De 1-2 æg lægges primo juni og udruges af magerne i fællesskab på 23-28 dage. Ungerne er flyvefærdige 25-30 dage gamle.
Levested
:Yngler ikke i Danmark, men i de fire andre nordiske lande - samt på Færøerne og Svalbard.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
