Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Kåre Würtz  Sørensen
    Foto: Kåre Würtz Sørensen

Kendetegn

: Slægten kendes på den meget smalle kropsform, med pollenbørster der sidder på bugen, samt 2 cubitalceller. Minder meget om hulbier (Heriades), men hulbier har en tydelig kant på forreste del af første bagkropsled. Det ses ikke hos saksebierne.

Alle tre danske arter er sorte med sparsom behåring. To arter har lyse hårbånd på bagkroppen. Hanner af saksebier kan på dage med dårligt vejr blive i samme blomst flere dage.

Chelostoma campanularum er den mindste og den sjældneste af de 3 arter af saksebier. Hunnerne er omkring 6 mm og uden hårbånd på bagkroppen. Hanner er 5-6 mm og ligner hunnerne. Hannerne har to spidse udvækster på det sidste bagkropsled.

Lille Saksebi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Andreas Boe

Variation

: Ingen nævneværdig variation.

Forveksling

: De tre arter af saksebier kan let forveksles.

For hunner gælder det at:

C. campanularum ikke har lyse bånd af hår på bagkroppen. Den adskilles dermed let fra de to øvrige arter der begge har hvide hårbånd. C. campanularum er også mindre end de andre arter.

C. florisomme har en udvækst på det øverste del af clypeus. Dette ses ikke hos C. rapunculi. C. florisomme har meget lange mandibler (nok derfor slægten kaldes saksebier). Pollenbørsterne er hvidlige.

C. rapunculi har hårbånd på bagkroppen. Er i øvrigt mindre behåret end C. florisomne. Pollenbørsterne er gullige.

Hannerne bestemmes udfra udformningen af sidste (syvende) bagkropsled:

C. campanularum har to små spidser på sidste bagkropsled. C. campanularum-hanner er mindre end de andre arter og har ingen hårbånd på 4. bugled.

C. florisomme har 2 kvadratiske udvækster på sidste bagkropsled. C. florisomme-hanner har et lyst hårbånd på 4. bugled.

C. rapunculi har 3 kvadratiske udvækster på sidste bagkropsled.

Udbredelse

: Kendt fra næsten alle distrikter, mangler i Nordvestjylland.
Lille Saksebi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyver fra juni til august. Hunnerne til tider helt ind i september.

Tidsmæssig fordeling

af Lille Saksebi baseret på Naturbasens observationer:
Lille Saksebi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lille Saksebi - månedlig fordeling

Biologi

: Oligolektisk, føden findes kun på blomster i klokkeblomstslægten (Campanula). Reden bygges i huller i dødt ved eller andet plantemateriale. Der anvendes mudder til at opdele kamrene i reden.

Levested

: Findes i områder med mange klokkeblomster, hvilket ofte er nær gode græslandslokaliteter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2004. Apidae 4. Anthidum, Chelostoma, Coelioxys, Dioxys, Heriades, Lithurgus, Megachile, Osmia & Stelis. Fauna Helvetica 9: 1-249, 249 illus., 117 kort.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. & I. Calabuig, 2010. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 3: Melittidae & Megachilidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 78 (2): 73-99.

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 2006. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band II: Megachilidae Melittidae. 2., erweiterte Auflage. Schlüssel der Arten der Familien Megachilidae und Melittidae. Apollo Books. 192 pp.

De senest indberettede arter i Naturbasen: