:Klokke-Ensian er en 10-35 cm høj urt med modsatte, linie- eller lancetformede og 1-strengede blade som langs randen er tilbagerullede. Bladene er 2-4 cm lange. Fra hjørnerne af skældannende lavblade på dens korte, lodrette jordstængel udvikles hvert år oprette blad- og blomsterbærende skud, der forneden er en smule forveddet.
Blomsterne sidder endestillede, oprette og enkeltvis eller i fåtallige kvaste fra de øverste bladhjørner. Blomsterknopperne har den for ordenen snokronede (Contortae) karakteristiske vridning. Bægeret er 5-tandet med korte linieformede bægerflige. Kronen er 2,5 til 4,5 cm lang og tragt- til klokkeformet. Kronen er dybblå udvendig med 5 grønlige, gulbrune eller gullige og prikkede bånd på ydersiden, blegere ved grunden. Indvendig er kronen glat. Blomsterne er i sjældne tilfælde lyseblå eller hvide. Mellem hver af kronens 5 lapper sidder en lille tand. Støvknapperne er sammenklæbet omkring griffelen, som består af et 2-delt, næsten siddende støvfang. Støvknapperne åbner sig før støvfanget.
Frugten er en mangefrøet kapsel, som er langstilket og aflang.
I dårligt vejr og om natten er blomsterne lukkede.
:I vegetativ tilstand er den svær at få øje på, men i blomst er den let genkendelig.
Udbredelse
:Klokke-ensian forekommer hist og her i Vest- og Nordjylland og på Læsø og er sjælden i resten af Jylland. Den anses for at være forsvundet fra Øerne og er her sidst set i Overby Lyng på Sjællands Odde i slutningen af 1980erne. Der er enkelte gamle 1800-tals angivelser fra Fyn, Lolland og Bornholm ifølge AFD-rapporten.
Hvornår ses den?
:Klokke-Ensian blomstrer august - september.
Tidsmæssig fordeling
af Klokke-Ensian baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårig urt. Bestøvningen foregår oftest af humlebier.
Klokke-Ensian er foderplante for dagsommerfuglen ensianblåfugl, som lægger sine æg enkeltvis på blomsterne. Æggene er lyse, cirkelrunde, noget fladtrykte og forsynet med et polygonalt netværk. De er lette at se på blomsterne. Efter en periode på ca. 10 dage forlader den spæde larve skallen gennem æggets bund. Larven borer sig ind i blomsten indtil den er 3-4 mm lang i september måned. Her forlader den foderplanten, hvorefter den bliver optaget i et myrebo.
Det latinske artsnavn pneumonanthe hentyder til, at planten tidligere har været anvendt som lægemiddel mod lungesygdomme.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.