:Korn-Valmue bliver indtil meterhøj, men er ofte lavere. Den er i reglen noget forgrenet foroven. Hele planten har mælkesaft.
Blomsterstilken er som resten af planten beklædt med stive udstående hår.
Kronbladene er skarlagenrøde, indtil 4 cm brede, og ofte med en sort plet ved grunden.
De nedre bladene er 1 gang fjernsitdelte med savtakkede afsnit; De øvre blade er hele til grovfligede. Nladenes flige er trekantede og har ikke paraelle sider.
Frugten er en mangefrøet kapsel.Kapslen er ægformet til næsten kugleformet og med 8-12 støvfangsstråler, den bliver 7-19 mm bred. Kapslen ses allerede i den unge blomst.
Frøene er små og nyreformede; de indeholder planteolier ("birkes").
:Der er stor variation inden for arten. Den indslæbes også med frøblandinger. Der er måske en tendens til, at indslæbte planter bliver større og kraftigere end de hjemlige.
Forveksling
:Kæmpe-Valmue, som bl.a. indslæbes fra Tyrkiet. Den er flerårig og meget kraftigere i væksten, har en mindst 2 cm bred kapsel og meget større, skarlagenrøde kronblade; den har kraftigere, iøjnefaldende regelmæssigt fjersnitdelte blade.
Gærde-Valmue ligner, men har mørkere, murstensrøde kronblade, der ofte mangler den sorte plet ved grunden; kapslen er mere oval og har kun 6-8 støvfansstråler. blomsterstilkene er tiltrykt hårede og bladafsnittene har en lille brod for enden.
Kølle-Valmue har kapsel, som er ret smalt oval-ægformet i omrids og kun 4-6 støvfangsstråler; kapslen er stivhåret.
Nøgle til danske rødblomstrede valmuer, der forekommer vildtvoksende eller forvildede:
1a: Hele planten planten blågrøn, ofte dugget, glat bortset fra gule hår på blomsterstilken: Opium-Valmue
1b: Planten ikke blågrøn, stængel og blade hårede i varierende omfang: til 2.
2a. Flerårig og med basalt bladroset, kapsel > 2 cm bred: Kæmpe-Valmue.
2b: Enårig, uden basalt bladroset, kapsel i reglen < 2 cm bred: til 3.
3a. Øvre blade med trekantede bladafsnit eller flige, som ikke har parallelle sider. Blomsterstilk udstående håret: Korn-Valmue
3b. Øvre blade med smalle flige med helt eller næsten paralelle sider. Stilke ret udpræget tiltrykt håret: 4
4a: Kapsel grovhåret,4-8 x så lang som bred, bladafsnit uden eller med utydelig brod: Kølle-Valmue.
4b: Kapsel glat, 2-3 x så lang som bred, 00 bladafsnit med tydelig brod: Gærde-Valmue
Udbredelse
:Almindelig landet over, i alt fald i morænejordsegnene.
Hvornår ses den?
:Korn-Valmue blomstrer Juni-juli, og kan undertiden ses i blomst ind i august.
Tidsmæssig fordeling
af Korn-Valmue baseret på Naturbasens observationer:
:Korn-Valmue er en enårig plante med insektbestøvning af blomsterne. Blomsterne mangler honning, men insekterne samler pollen, der findes i rigelig mængder.
Frøene er små og spredes ved vindslyngspredning. De kan bevare spiringsevnen i mange år og indgår i frøbanker.
Det latinske slægtsnavn er det gamle latinske navn for Valmue. Det latinske artsnavn rhoeas er det gamle græske navn på en art valmue.
Det danske slægtsnavn "Valmue" ="Vælsk Mue", hvor "Mue" er det ældste danske navn for planten og "vælsk" betyder noget i retning af "fremmed". En anden tolkning forbinder det første led med "bedøvelse", måske sigtende til den medicinske virkning.
Levested
:Korn-Valmue var førhen meget almindelig i kornmarker, især i vintersæden, men er lidt mindre almindelig der nu, uden på nogen måde at være sjælden. Den har fået en kraftig renæssance på ruderater, langs veje, på brakmarker og lignende steder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
