:Vingefang 25-29 mm. Dens udseende er så karakteristisk, at den vanskeligt kan forveksles med andre arter. Grundfarven er varmt gul. Talrige mørkebrune stænk nærmest vingeroden. På den øvrige del af vingerne mange mørkebrune pletter med gul bestøvning.
:Flere af de gyldent farvede målere ligner en del. Bl.a. Citronmåler (Opisthograptis luteolata) og Løvfaldsmåler (Colotois pennaria).
Udbredelse
:Kendt fra Sønderjylland og Østjylland samt fra Fyn med øer til Bornholm. Arten er ret almindelig i hele udbredelsesområdet, dog kendes forholdsvis få lokaliteter fra de to jyske distrikter. Den er i sin optræden udpræget lokal, men ofte talrig hvor den forekommer.
Udbredelse i øvrigt fra det sydlige Sibirien gennem Lilleasien og Rusland til det vestlige Europa og fra Sydskandinavien til den nordlige del af Middelhavsområdet.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er begrænset til perioden fra medio maj til ultimo juni.
Tidsmæssig fordeling
af Leopardmåler baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.