:De kønsmodne dyr er meget store, hunnen har en kropslængde på 15 til 16 mm, hannen 10 til 14 mm. Udstrakt med benene udgør den nok Danmarks største edderkop. Hannernes benspænd kan være over 10 cm. Forkroppen er grålig med mørk tegning. Bagkroppen mørkebrun med gullige, dels vinkelformede pletter og striber. Benene er ensfarvet gulbrune. I et mørkt rum eller med lys baggrund virker edderkoppen næsten sort.
:Bortset fra størrelsen varierer edderkoppen ikke meget i udseende.
Forveksling
:Arten kan let forveksles med lille husedderkop, og adskillelse vha. fotos er ikke altid lige let. Stor husedderkop er generelt en mørkere edderkop, specielt skal man hæfte sig ved, at benene er ensfarvet mørkebrune, hvor de hos lille husedderkop er mere eller mindre stribede - eller ringede, som det hedder på fagsproget.
Under lup er kønsorganerne entydige
Udbredelse
:Den store husedderkop er udbredt i hele landet.
Hvornår ses den?
:Hunner kan ses hele året, men mest om sommeren og sidst på året. Hanner mest i anden halvdel af sommeren.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Husedderkop baseret på Naturbasens observationer:
:Den store husedderkop laver et fangnet i form af et tæppe. Den er nataktiv, og dens syn ikke særlig godt. Den er følsom over for vibrationer i spindet, og luftsvingninger registreres med nogle specielle hår på fødderne. Det er på den måde, den kan lokalisere et byttedyr eller en han, der bejler i spindet. Udformning af spindet og størrelsen afhænger af stedet, hvor spindet bliver lavet. Selve edderkoppen opholder sig i et næsten rør- eller U-formet skjul, der er åbent ud til spindet og bagtil som flugtvej. Hvis placeringen er dårlig og ikke giver gevinst, forlader edderkoppen spindet for at finde et nyt og bedre sted. Der overtages gerne gamle forladte spind, men også yngre eller mindre artsfæller kan blive tvunget til at overlade spindet til den store.
Den store husedderkop er ikke kræsen, hvad byttedyr angår, og den fanger mange forskellige insekter. Byttet bliver lammet med bid, og bløddelene opløst med fordøjelsesvæske og suget op.
Hunner af husedderkopper skulle kunne blive meget gamle, helt op til 7-8 år. Jeg har endda læst, at de skulle parre sig med en ny ung han hvert år (- dette er tilfældet hos medlemmer af fugleedderkoppefamilien som vores Atypus). Jeg har personligt ikke oplevet, at hunner blev ældre end allerhøjest 3 år. Hovedparten af de store husedderkopper bliver kønsmodne i løbet af sommeren i det andet leveår, hvorefter de parrer sig. Når hannen er kønsmoden, forlader han sit spind for at lede efter en en parringsvillig hun. Hannen indlogerer sig hos hunnen, og de lever et stykke tid fredeligt sammen og parrer sig adskillige gange. Hannen kan være heldig at skaffe sig noget mad i hunnens spind. Dette vil forlænge hans levetid og øge muligheden for at opsøge andre hunner for at gentage proceduren. Efter parring laver hunnen 3 til 4 ægspind. Hunnen kamuflerer dem med rester af byttedyr, men også med sandkorn, eller hvad den nu ellers kan få fat i af materiale. Hannen dør af udmattelse og alderdom efter at have parret sig med en eller flere hunner (jeg har aldrig observeret, at en hun har spist en han hos denne art). Efter at hunnen har lagt æg, nærmer også hendes liv sig sin afslutning, idet livsopgaven er opfyldt. Hun fornyer ikke spindet længere, holder op med at indtage føde og dør på et tidspunkt af udmattelse. Det er muligt, at hunner der ikke nåede at parre sig kan forlænge deres levetid og overvintre for at tage chancen i det næste år.
Levested
:Den store husedderkop lever i og ved huse, skure, kældre, men også i stengærder, brændestabler, under afløbsriste ved vejkanten og lignende, hvor den laver sit spind. Mit indtryk er, at de foretrækker et lidt fugtigt miljø.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
