Bladet udgår fra en ret kort, krybende jordstængel og er todelt med en nedre enklet fjersnitdelt steril del, som har 2-7 par næsten helrandede flige. Bladfligene er gule til gulgrønne og er kilede-kortstilkede og andefodsformede med gaffeldelt nervation og ligner små gingoblade. Den øvre fertile del med sporehuse sidder for enden af en lang stilk. Sporehusene sidder på sidestilke i små klaser.
Der er forvekslingsmuligheder med de andre og sjældne arter i slægten:
Enkelt Månerude er meget spinklere og har lysegrønne blade. Bladet med 2-5 par nyreformede sideflige.
Kamillebladet Månerude (B. matricarifolium) har æg-lancetformede bladafsnit, som har groft takkede til fligede præmære sideflige, så bladet "næsten" fremtræder 2 x fjersnitdelt.
Stilk-Månerude (B. multifidum) er kraftigere end Almindelig Månerude. Den fertile del er langstilket og drueformet forgrenet. Den sterile del fremtræder ofte som 2 "sideblade", der udgår næsten i jordniveau og er 2 x fjersnitdelte.
Udbredelse
:Temmelig sjælden i det meste af Danmark. Kraftigt aftagende p.g.a. eutrofiering og tilgroning.
Den har vokset, og kan vel stadig findes, på Vestamager og Saltholm.
Hvornår ses den?
:Danner sporer i juli-august. Den er en i reglen lidet iøjnefaldende plante.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Månerude baseret på Naturbasens observationer:
:Flerårig urt med ret kort krybende jordstængel. Den står i reglen kun i få eksemplarer på voksestedet.
Formeringen følger den sædvanlige bregnebiologi med generationsskifte mellem bregneplanten (2N), der danner sporer (N kromosomer), som spirer til en forkim med æg- og sædgemmer, hvorfra en ny bregneplante (2N) vokser op efter befrugtning af en ægcelle.
Levested
:Mager lysåben sur eller kalkholdig, ofte sandet bund med åben-lav vegetation på heder, nedlagte sand- og grusgrave, enge, grøftekanter m.v.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
