Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre
  • Fotograf: Jes Elnif
    Foto: Jes Elnif
  • Fotograf: Haldor Halkjær
    Foto: Haldor Halkjær

Atlas

: Stor Nåletræsnudebille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde 8-13 mm. Sort eller mørkebrun med gule eller gulbrune pletter. Snuden er lang, ret bred, antennerne sidder omtrent en tredjedel fra snudespidsen.

Den voksne bille tiltrækkes på lang afstand af duften af harpiks og foretager ernæringsgnav på barken af friske stød, grene samt og det er problematisk på helt unge, fingertykke træer (2-6-årige), der ofte ringes og går ud.

Denne snudebille er det væsentligste skadedyrproblem i forbindelse med genetablering af nåleskov i Danmark. Skaderne ses primært i hele Vestjylland, Midtjylland, Nordjylland, dele af Sjælland samt Bornholm. Her foretages rodhalssprøjtning med insekticider på næsten samtlige nyplantede nåletræer etableret i skovkulturer.

Link til Miljøstyrelsens publikation om bekæmpelse af stor nåletræsnudebille uden pesticider

mst.dk...

Stor Nåletræsnudebille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Forveksling

: Stor fyrresnudebille (Pissodes pini) ligner, hvad angår farver og mønstre, men er mindre (6-8 mm) og lever på fyr. Dens antenner sidder midt på snuden og ikke som hos Stor nåletræsnudebille omkring en tredjedel fra spidsen.

Udbredelse

: Meget almindelig i hele landet i nåleskov (gran og fyr), på store, solåbne nåletræsrydninger og i nyplantninger sammesteds.
Stor Nåletræsnudebille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra april/maj og til ind i september.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Nåletræsnudebille baseret på Naturbasens observationer:
Stor Nåletræsnudebille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Nåletræsnudebille - månedlig fordeling

Biologi

: Æggene lægges enkeltvis oppe ved rodhalsen, og larverne gnaver sig i slingrende gange ud på de tynde rødder, hvor de furer veddet dybt. Om efteråret danner de et puppeleje i vedoverfladen eller lige under denne, og først når temperaturen i juli året efter er tilstrækkelig høj, forpupper de sig.

I juli (til ind i september) det følgende år begynder billerne æglægningen, men de viser sig i skoven allerede i maj, og ernærer sig ved at begnave tynd frisk nåletræsbark. De søger derfor i mængde til friske stubbe eller unge nåletræsplanter i nærheden af steder, hvor de senere agter at lægge æg. Her foretager de til tider et voldsomt barkgnav, men man ser dem ikke så hyppigt, for er der uro, lader de sig dumpe ned på jorden og ligger ubevægelige dér. Lettere finder man dem ved at lede under liggende stammer på skovningsstedet.

Larven er 18 mm lang, benløs og hvidlig med brunt hoved. Den lever mellem barken og veddet i stubbene eller på rødder af syge eller udgåede nåletræer.

Levested

: Nåleskov.

Selvskabt plage: Skovbrugets snudebilleproblem er i nogen grad en følge af dyrkningsformen i nåleskov: Duften af nyfældet træ lokker billerne til. De har ideelle yngleforhold på de solåbne renafdrifter, hvor der tilmed kræses op med nyplantninger. (Citat: Danmarks insekter v/Peter Friis Møller, Politiken 1999.)

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks natur, bind 6 Skovene, Politikens Forlag 1975.

De senest indberettede arter i Naturbasen: