Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Henrik Thomsen
    Foto: Henrik Thomsen
  • Fotograf: Karsten Thomsen
    Foto: Karsten Thomsen

Kendetegn

: Som navnet antyder, kan femplettet køllesværmer (Zygaena lonicerae) kendes på antallet af røde pletter på sine vinger. Arten har et vingefang på 30-41 mm og kendes derudover både på sine aflange og tilspidsede forvinger, samt sine uigennemskinnelige vinger. Udover et metalgrønt skær, kan nyligt fremkomne individer fremstå særligt skarpe med klart afgrænsede røde pletter og uigennemskinnelige vinger. Ældre individer kan fremstå mere nedslidte. Endvidere er den store centrale røde plet midt på forvingerne tydelig rund og ikke rektangulær som ved andre køllesværmere. Til sidst kan sommerfuglen også kendes på sin taglagte placering af forvingerne når den hviler sig. (Söderström, Stoltze, and Stoltze 2019). De gule æg er omkring 1 mm i størrelsen, og lægges i samlede klumper på værtsplanten(-erne). Larven bliver mellem 19 og 28 mm, og kan kendes på sit faretruende (aposematiske) udseende med sin gule farve og sort-prikkede striber. Derudover er larven også omgivet af et tyndt lag hår. Puppen er 3-5 cm langt og sidder ofte i vegetationen på visne græsstrå eller plantestængler. Puppen kendes på sin gennemsigtig gullige farve og fladtrykte aflange form.
Femplettet Køllesværmer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ulf Bjerre

Variation

: Størrelsen og formen på de centrale pletter kan variere en smule, men som udgangspunkt har den største af de centrale pletter en rund form. Dog kan dette være endnu svære at bedømme på slidte individer.

Forveksling

: Særligt lille køllesværmer (Zygaena viciae) kan være svær at skelne fra Z. lonicerae pga. den store variation der findes blandt individer af Z. viciae. I sammenligningen mellem arterne skelnes de fra hinanden på længden af følehornene og køllerne samt den store centrale røde plet på forvingerne. Her vil Z. lonicerae have længere følehorn og køller end Z. viciae samt en tydelig rund central rød plet sammenlignet med Z. viciae’s rektangulære centrale røde plet. Hvis nogle af pletterne på seksplettet køllesværmer (Zygaena filipendulae) vokser sammen, kan denne også forveksles med Z. lonicerae.

Udbredelse

: Arten er ifølge seneste rødliste vurderet som sårbar, men kan til tider findes i talrige populationer på nogle lokaliteter, hvor særligt Fyn, Nordsjælland samt Nord- og Østjylland er områder hvor arten findes talrigt. Z. lonicerae er tilknyttet lysåbne arealer som f.eks. tørre overdrev, fugtige enge eller vejkanter. Både tilgroning/beplantning af levesteder samt sommerslåning af græsarealer som f.eks. vejkanter, har vist sig at udgøre en trussel for sommerfuglen. Derfor er en målrettet plejeindsats med græsning af lysåbne arealer en vigtig brik i bevaringen af arten (Sarin and Bergman 2010).
Femplettet Køllesværmer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Z. lonicerae har en flyvetid fra midt/sen juni til start/midt august.

Tidsmæssig fordeling

af Femplettet Køllesværmer baseret på Naturbasens observationer:
Femplettet Køllesværmer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Femplettet Køllesværmer - månedlig fordeling

Biologi

: Ligesom flere andre sommerfugle, benytter larverne af Z. lonicerae sig af planter fra ærteblomstfamilien (Fabaceae) som værtsplanter. Herfra er slægterne kløver (Trifolium spp), kællingetand (Lotus spp), vikke (Vicia spp) særligt eftertragtet, mens arten også benytter sig af rundbælg (Anthyllis vulneraria) og gul fladbælg (Lathyrus pratensis). Efter æggenes klælning i løbet af sommeren, spiser larven af sine værtsplanter indtil tidlig vinter, hvis efteråret ikke er for kold. Larven overvintrer i sit larvestadie, og begynder igen med at spise i løbet af foråret indtil maj måned, hvor den forpupper sig. Er larven ikke stor nok til at forpuppe sig i maj, kan den springe flyvningssæsonen over og tage endnu en overvintring som larve, for derefter at forpuppe sig det efterfølgende år. Udover artens allerede aposematiske signaler til mulige rovdyr, er femplettet køllesværmer, ligesom resten af køllesværmerfamilien (Zygaenidae), giftig og udskiller blåsyre i alle sine levestadier. Et individ indeholder de kemiske stoffer linamarin og lotaustralin, der under fordøjelse, nedbrydes til hydrogen cyanid – også kendt som blåsyre (Zagrobelny et al. 2009). Linamarin og lotaustralin optages gennem indtagelse af larvernes værtsplanter, men er der ikke tilstrækkelig med føde, kan larverne til dels også selv syntetisere stofferne (Zagrobelny et al. 2009). Selvom denne forsvarsmekanisme er yderst effektivt imod rovdyr, er sommerfuglen dog ikke helt beskyttet, eftersom snyltefluer (Tachinidae) og snyltehvepse (Tyromidae) parasitære på både larver og pupper (Shaw and Bland 2007)

Levested

: Arten er særligt tilknyttet lysåben natur som f.eks. overdrev og enge, og kan også findes langs vejkanter og i grusgrave. Generelt er højere urtevegetation at foretrække, og bliver store mængder af artens værtsplanter slået i det sene forår, kan dette have en stor negativ betydning for den kommende generation.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Sarin, Camilla, and Karl-Olof Bergman. 2010. “Habitat Utilisation of Burnet Moths (Zygaena Spp.) in Southern Sweden: A Multi-Scale and Multi-Stage Perspective.” Insect Conservation and Diversity 3 (3): 180–93. doi.org...j.1752-4598.2010.00084.x.
Shaw, M. R., and K. P. Bland. 2007. “Biological Notes on Some Parasitoids of Zygaena Fabricius, 1775 (Lepidoptera: Zygaenidae) and an Overwintering Host for Monodontomerus Vicicellae (Walker, 1847) in Britain (Hymenoptera: Torymidae).” Entomologist’s Gazette.
Söderström, Bo, Martin Stoltze, and Michael Stoltze. 2019. “Nordens Sommerfugle.” In Nordens Sommerfugle, 1st ed., 21. Gyldendal A/S.
Zagrobelny, Mika, Angelo Leandro Dreon, Tiziano Gomiero, Gian Luigi Marcazzan, Mikkel Andreas Glaring, Birger Lindberg Møller, and Maurizio G. Paoletti. 2009. “Toxic Moths: Source of a Truly Safe Delicacy.” Journal of Ethnobiology 29 (1): 64–76. doi.org...0278-0771-29.1.64.

De senest indberettede arter i Naturbasen: