Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kristoffer Hullie
    Foto: Kristoffer Hullie
  • Fotograf: Keld Skytte Petersen
    Foto: Keld Skytte Petersen
  • Fotograf: Anders Fick Thomsen
    Foto: Anders Fick Thomsen

Atlas

: Almindelig Oldenborre overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Almindelig Oldenborre er en stor torbist, der måler mellem 20 og 30 mm. Dækvingerne er rødbrune. Brystet er sort. Hvide "trekanter" på bagkropssiden. Bagkroppen slutter i en nedadbøjet spids. "Vifterne" på antennerne er størst hos hannen. Larven ligner andre torbistlarver: en fed, hvid larve med orange hoved og seks orange ben.
Almindelig Oldenborre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Søren Nygaard

Variation

: Brystet kan i sjældne tilfælde være rødbrunt. Den varierer også i størrelsen.

Forveksling

: Især Sortrandet Oldenborre, der ligner meget, men denne har et smalt sort bånd på den forreste del af dækvingernes yderkant.

Sankthansoldenborren ligner lidt, men denne har bla. brunt bryst, næsten ingen haletorn, er lidt mindre og er meget behåret.

Gåsebillen er meget mindre.

Udbredelse

: Almindelig oldenborre findes i det meste af landet, især i de østlige egne. I løbet af det 20. århundrede har den været i tilbagegang i Danmark. I midten af det 19. århundrede var den meget talrig, og larven var meget skadelig i afgrøder. I slutningen af 1800 tallet blev der som bekæmpelse indsamlet store mængder af oldenborrer. Om det er grunden til dens tilbagegang vides ikke.
Almindelig Oldenborre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den voksne bille sværmer om løvtræer om aftenen især i april-juni. Den tiltrækkes, som andre oldenborrer også af lys, så man kan opleve den flyve mod ruderne eller som bifangst i natsværmerfælder. Om dagen kan oldenborren findes på træernes løv.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Oldenborre baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Oldenborre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Oldenborre - månedlig fordeling

Biologi

: Almindelig Oldenborre kommer frem i løbet af april. Den sværmer om løvtræer i april, maj og juni. Hunnen lægger 25-30 æg af gangen, med 14 dage mellem hver æglægning. Æggene lægges i jorden. Efter 4-6 uger kommer larven frem. Larven er 3 år om sin udvikling, og lever under jorden af planterødder, og kunne i gamle dage være meget skadelig i afgrøder. Den forpupper sig fjerde sommer, oftest i juli. Efter 4-6 uger er den voksne bille færdigudviklet, men den kommer først frem næste forår.

Levested

: Skove, parker, haver og lignende.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Fauna: Biller VI. Torbister (Victor Hansen, Gads Forlag)

De senest indberettede arter i Naturbasen: