Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Erik Nielsen
    Foto: Erik Nielsen
  • Fotograf: Philip Francis Thomsen
    Foto: Philip Francis Thomsen
  • Fotograf: Philip Francis Thomsen
    Foto: Philip Francis Thomsen

Kendetegn

: Længde 31-36 cm, vingefang 71-85 cm. På størrelse med Tårnfalk; har lys underside med mørke håndsvingfjer og grå overside med sorte små og mellemste armdækfjer. Har sort øjenmaske og dybrøde øjne – øjet virker stort, forstærket af sort ”mascara”. Har nærmest trekantede vinger og kort hale. Muser ofte. Kredser og glider med vingerne løftede som kærhøge, men ligner i luften mere Mosehornugle eller Sortterne. Sidder ofte åbent i træer og på pæle og ledninger.

Ungfugl: Ryg og skuldre mørkegrå med hvide fjerspidser. Rødbrunt anstrøg på kroppen. Øjet brunt eller orange.

Jagten foregår som en langsom søgeflugt i 15-20 meters højde, med hyppig ”musen” ind imellem (denne fourageringsteknik overværede undertegn. flere gange i Skagen maj 2005). Andre gange ses fuglen på udkig fra et højt stade. Tidligt om morgenen kan fuglen også iagttages i en natravneagtig, lavtflyvende søgejagt. Mindre dyr fortæres ofte i luften på lærkefalkemanér, mens større emner gerne bringes til en gren, pæl eller klippeblok.

Stemme: Mest tavs. Skarpe ”grii-ak" høres fra begge køn. Desuden et langtrukket, knirkende ”kreii”, som undertegnede hørte i Skagen i år.

Blå Glente
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Philip Francis Thomsen

Forveksling

: Ligner med sin lysegrå dragt en tårnfalkestor kærhøgehan. Proportionerne er dog vidt forskellige, bl.a. er den blå glentes hale markant kort. Typisk for arten er det også, at vingerne synes placeret for langt tilbage på kroppen.

Udbredelse

: Inden for det vestpalæarktiske område kun på Den iberiske Halvø og i Nordafrika. Herudover findes den i store dele af resten af Afrika og i store dele af det sydlige Asien. Fra 1990’erne enkelte ynglepar i Sydfrankrig.
Blå Glente - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: ? Tilfældig gæst som kun er set 2 gange i Danmark, begge gange i Skagen. Første fund er fra 29/3 1998, det andet den 15-16/5 2005.

Tidsmæssig fordeling

af Blå Glente baseret på Naturbasens observationer:
Blå Glente - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blå Glente - månedlig fordeling

Biologi

: Vor viden om den blå glentes yngleforhold er ikke særlig dybtgående. Det synes, som om de enkelte territorier bebos ret uregelmæssigt, afhængigt af forekomsten af smågnavere. At territoriet er besat, viser magerne ved sammen at kredse højt over området.

Reden anbringes gerne i tornede, fladkronede træer i 3-20 meters højde. Begge mager arbejder på at anlægge boet. Hannens rolle synes mest at være den at skaffe materialet, mens hunnen bygger. Allerede i denne fase af yngletiden overtager hannen forsørgelsen af hunnen.

Æglægningen finder i Spanien/Portugal sted ult. Feb./pr. marts. Kuldet er på 3-4 æg. Rugetiden er 26 dage.

Føden består af div. Små pattedyr, frem for alt gnavere. Desuden tages småfugle, næsten udelukkende arter som lever på jorden i det åbne land (lærker og pibere), samt unger af forskellig slags. Krybdyr, mest firben, spiller også en rolle, mens insekter generelt ikke udgør nogen væsentlig del, men dog lokalt kan gøre det. Fuglen fra maj 2005 i Skagen blev set styrtdykke efter mus med gevinst mindst 3 gange – ligesom den blev set fortære mus mens den sad på en pæl

Levested

: Yngler på savannen, steppen, i halvørkenen og kulturlandskabet med trægrupper og enkelte træer samt i randzonen omkring større rydninger – i tørre egne med krav om vand i nærheden. Fuglen er standfugl – nogle individer strejfer dog. Er i Vesteuropa set i bl.a. Holland, Belgien, Tyskland og Frankrig.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
”Fugle i felten” af Mullarney og Svensson (L & R 2000) og ”Rovfuglene i Europa” af Génsbøl (Gad 1984).

De senest indberettede arter i Naturbasen: