Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Bo Levesen
    Foto: Bo Levesen

Kendetegn

: Larvernes størrelser varierer fra 3 mm i det første larvestadie til 28 mm i det syvende larvestadie. Deres vægt går tilsvarende fra 3,3 µg til 390,7 µg (målinger lavet af Georg Becker). Larven lever i vand, har 3 udviklede benpar, 1 hoved og 1 forbrystled hvor oversiden (dorsalsiden) er hårdt (sklerotiseret). På det bagerste bagkropsled er der 2 kroge (anal claws), som bruges til at holde sig fast til dens stenhylster. Familien adskiller sig fra de andre vårflue-familier ved, at larven bygger et nyt stenhylster for hvert larvestadie. Under skift af hylster, er larven fri og man kan se at den mangler de udvækster som larver normalt har, på det forreste bagkropssegment (abdomen), som de bruger til at bære stenhylstrene med. De voksne individer har taglagte vinger som er behårede. Deres farve er brunlig, hvilket er et generelt træk for familien.
Agapetus fuscipes
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten DD Hansen

Variation

: Larvens anatomi kan variere ved 2. og 3 kropsled, som enten kan være sklerotiseret eller ej.

Forveksling

: Kan forveksles med andre arter indenfor samme familie. Eksempelvis laver mange vårfluelarver hylstre, hvor saddel-vårfluen har sit navn efter dens saddellignede hylster. Saddel-vårfluelarverne kan, når de er uden stenhylster, forveksles med arter hvor larven ikke laver stenhylstre, da disse også mangler udvækster til at bære et stenhylster. Derudover har de fleste af arterne indenfor vårfluefamilien en brunlig farve. Dog kan størrelserne mellem arterne variere meget.

Udbredelse

: De forskellige vårfluearter findes normalt i hele Europa i strømmende vand. Der findes 171 arter i Danmark fordelt mellem 18 familier, hvor den er at finde i store dele af Jylland, Fyn, Sjælland, Bornholm og Falster
Agapetus fuscipes - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Larvestadierne kan findes hele året, mens de voksne sværmer fra juni og frem til september.

Tidsmæssig fordeling

af Agapetus fuscipes baseret på Naturbasens observationer:
Agapetus fuscipes - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Agapetus fuscipes - månedlig fordeling

Biologi

: Saddel-vårfluen har en holometabol udvikling, hvilket betyder, at den foretager en fuldstændig forvandling med 3 livstadier larve, puppe og voksen. Arten har en enårig livscyklus (univoltine livscyklus). Der er fundet både 7 og 8 larvestadier for arten, de 8 er dog kun blevet fundet under laboratorieforsøg og er ikke påvist i felten. Andre arter i familien Glossosomatidae, har normalt kun 5 larvestadier, hvilket tyder på at dette er normen. De ekstra larvestadier tyder derfor på at være specielt for denne art. Larverne bygger hylsteret af småsten, som er holdt sammen af silke. Da hylsteret passer til larvens størrelse, skal de bygge et nyt, hver gang de fortager et hudskifte. Skift af stenhylster er netop et kendetegn for denne art, da flere af de andre arter af vårfluerne (Trichopteran), blot udvider deres stenhylstre gennem væksten. Stenhylstrene er ikke tætte og vandstrømmen forsyner larven med ilt. Efter et hudskifte er larverne lyse på deres øvre (dorsal) sklerotiserede side. Laverne er græssere (herbivore) som rasper på sten, da deres fødekilde består af algevækst og biofilm. De er derfor med til at påvirke biofilm faunaen. De første larvestadier findes midt på sommeren efter ægklækningen. De første 5 larvestadier gennemleves frem til december. Det sjette og syvende begynder først at kunne findes i starten af januar. Efter sidste larvestadie forpupper larven sig, mens den stadig er i sit stenhylster. Herefter sker en fuldstændig forvandling til voksenstadiet, som man også kender det fra sommerfugle. De voksne insekter kan findes fra juni til september, hvor de lever omkring 1 uge. Ved parring sværmer hanner over vandoverfladen eller vegetation, hvor de kan lave signaler som tiltrækker hunner. Det gøres ved at lave bankesignaler på et substrat (substrate born vibration) og kalder på den måde på hunnerne. Hunnerne kan også tiltrække hanner, dette gøres med feromoner. Hunner lægger deres æg under sten ved vandoverfladen, eller på flydende objekter. Æggene lægges i en gelantinøs masse, som beskytter æggene imod udtørring. De voksne insekter lever kort og når ikke at spise meget. De har ikke så synlige munddele, men indtager lidt nektar eller honningdug.

Levested

: Larverne lever gennem deres 7 larvestadier i kølige åer, søer, vandløb o.l. som har en god strømbevægelse, de forpupper sig også i vandet. De voksne individer lever terrestrisk nær vandområdet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Becker, G. (2005) Life cycle of Agapetus fuscipes (Trichoptera, Glossosomatidae) in a first-order upland stream in central Germany. Limnologica. 35:52-60. doi.org...j.limno.2005.01.003

Glime, J. M. (2017) Aquatic Insects: Holometabolous Insects – Trichoptera, Suborders Integripalpia and Spicipalpia. 2:Chapter 11-12. Bryophyte Ecology.

Online kilde 1: bios.au.dk... (set 19/8-20)

Stewart, K., W. (1997) Vibrational Communication In Insect. Insect Life. 43:2:81-91. DOI: 10.1093/ar/43.2.81

Thorup, J. (1963) Growth and life-cycle of invertebrates from Danish spings. Hydrobiologia. 22:55-84. https://doi-org.ez.statsbiblioteket.dk:12048/10.1007/BF00039682

De senest indberettede arter i Naturbasen: