:Citronbjørnen hører til pragtuglerme. Imago er mørkegul med små, cirkelformede sorte pletter på forvingen, Hoved, krop, ben og antenner er sorte.
Hannen måler 28-32 mm, hunnen 23-25 mm
Larverne er sorte og gule med lange sorte børster.
:En stribet form findes i Schweiz og Sydtyrol (kategoriseres nogle gange som en særart, Setina aurita)
Forveksling
:Ingen.
Udbredelse
:Ses af og til i Nordjylland. Hovedsageligt på tørre græsarealer som klitlandskaber, grus- og sandgrave. Sårbar (VU).
I Mellemeuropa er den knyttet til højtliggende bjergsletter med fritliggende sten og klipper.
Findes i Europa fra nord for polarcirklen til det sydlige Middelhavsområde og fra England i vest til Sibirien i øst.
Hvornår ses den?
:Larven kan findes på større stenflader fra april - juni. Den voksne imago ses fra ultimo maj – ultmo august
Tidsmæssig fordeling
af Citronbjørn baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven lever af laver på fritliggende sten og klipper og er ret iøjnefaldende og sikkert giftig.
Imago er let at skræmme op; den flyver dårligt og ofte kun nogle få meter i lige linje, inden den igen sætter sig, gerne på undersiden af et strå.
Levested
:Hovedsageligt på tørre græsarealer som klitlandskaber, grus- og sandgrave. I Mellemeuropa er den knyttet til højtliggende bjergsletter med fritliggende sten og klipper.
Trusler
:Skyggedannende træer i forhold til fritliggende sten.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
