Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Jonas Ravn Jensen
    Foto: Jonas Ravn Jensen

Atlas

: Dacne bipustulata overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 2,5-3,3 mm. Benene og følehornene er rødlige, sidstnævnte med en skarpt afsat 3-leddet og knopformet kølle. Kroppen er aflangt oval og ubehåret. Hovedet og pronotum, på nær den bagerste del, er rødlige, mens dækvingerne er sorte med en rødlig skulderplet.

Pronotum er meget bredere end langt og noget tilsmalnet fremefter med spredt og ret kraftig punktur. Dækvingerne har fine og overvejende regelmæssige punktrækker.

Dacne bipustulata
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Mogens Skov Andersen

Forveksling

: En lille, men karakteristisk art. Slægtens anden art, Dacne rufifrons, adskilles let ved at have sort pronotum.

Triplax-arterne har lignende kropsform, men de mangler dækvingers pletter.

Den eneste anden forvekslingsmulighed vil være Combocerus glaber, som let adskilles ved også at have en rødlig plet ved dækvingespidsen og ved at køllen ikke er knopformet og tydeligt afsat. Desuden findes den på helt andre lokaliteter, idet den er tilknyttet kogødning.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Dacne bipustulata - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Primært april-september, men den kan også findes overvintrende i svampe eller under bark i vinterhalvåret.

Tidsmæssig fordeling

af Dacne bipustulata baseret på Naturbasens observationer:
Dacne bipustulata - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dacne bipustulata - månedlig fordeling

Biologi

: Arten lever i træsvampe, heriblandt Tøndersvamp, Birkeporesvamp, Skællet Stilkporesvamp m.fl. Det voksne dyr kan ofte ses kravle rundt på svampens overflade.

Levested

: Primært løvskove.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, V. 1950: Clavicornia 1. Biller XIII. Danmarks Fauna 55. - Gads Forlag, København.

De senest indberettede arter i Naturbasen: