Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Klaus Bek Nielsen
    Foto: Klaus Bek Nielsen
  • Fotograf: Emil Skovgaard Brandtoft
    Foto: Emil Skovgaard Brandtoft
  • Fotograf: Morten Kofoed-Hansen
    Foto: Morten Kofoed-Hansen

Atlas

: Blegvinget Glansløber overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 4,2-4,7 mm. Benene og følehornene er gullige, sidstnævnte lidt mørkere mod spidsen. Hovedet og pronotum er metalgrønne eller sjældnere kobberfarvede. Dækvingerne er bleggule med et mørkt parti omkring scutellum samt et mørkt og takket tværbånd bag midten.

Pronotum er bredest lidt foran midten og har meget rundede sider, kraftigst tilsmalnet bagtil. Dækvingerne er brede, tilsammen næsten dobbelt så brede som pronotum. Hver dækvinge har 7 punktstriber, som er udviskede bagtil

Blegvinget Glansløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Forveksling

: En let kendelig art, der dog overfladisk kan ligne de følgende arter.

Den meget sjældne Bembidion ephippium ligner lidt i farvetegningen, men den adskilles let ved at have meget smallere krop, tydeligere punktstriber helt til dækvingespidsen og mindre størrelse (2,5-3 mm). Desuden er den kun fundet i Vadehavet, hvor den lever på saltholdig bund.

Rødbrystet Glansløber (Bembidion ruficolle) har rødgult eller rødbrunt hoved og pronotum med grønligt skær og dækvingerne har ikke tydelige mørke tegninger bagtil.

Gulvinget Marskløber (Pogonus luridipennis) har smallere dækvinger uden mørke tegninger bagtil. Den er kun kendt fra Vadehavet hvor den lever på saltholdig bund.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele og er ret almindelig.
Blegvinget Glansløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Primært april-september.

Tidsmæssig fordeling

af Blegvinget Glansløber baseret på Naturbasens observationer:
Blegvinget Glansløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blegvinget Glansløber - månedlig fordeling

Biologi

: Arten lever på åben og fugtig sandbund. Den er nataktiv og gemmer sig om dagen i sandet eller under sten og opskyllede planterester. Yngletiden er i foråret.

Levested

: Strand- og søbredder. Også ved bredden af mindre søer i grusgrave og lignende.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.

Den danske rødliste:

roedliste.au.dk/data...

Lindroth, 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Entomologica Scandinavica, vol 15, part 1

De senest indberettede arter i Naturbasen: