:Længde: 6,1-7,2 mm. Hovedet er sort og pronotum er rødgult. Scutellum er rødt eller brunt. Dækvingerne er fortil rødgule, bagtil med udbredt sort tegning, der kun efterlader en plet foran spidsen, sømmen foran denne samt sideranden rødgule. Forranden af dækvingernes sorte tegning er næsten lige. Benene er gullige. Følehornene er mere eller mindre mørke, 1. led er gulligt med mørkere spids og de ydre led er rødlige.
Hovedet er normalt tydeligt smallere end pronotum. Pronotum er bagtil ret bredt, siderne er rundede. Dækvingerne har fine striber.
:Kan forveksles med Badister bullatus, unipustulatus og meridionalis, men hos alle disse er forranden af dækvingernes sorte tegning mere buet.
B. bullatus adskilles yderligere ved at have ensfarvet gulligt 1. følehornsled. Desuden er den mindre.
B. unipustulatus kan yderligere adskilles ved at have kortere pronotum, som er mere tilsmalnet bagtil.
Stenolophus teutonus kan ligne lidt ved første øjekast, men mangler blandt andet den rødgule dækvingeplet foran spidsen.
Udbredelse
:Arten er i nyere tid kendt fra hele landet undtagen Nord- og Nordvestjylland samt Bornholm. Arten er ret almindelig i den østlige del af udbredelsesområdet. I Jylland er den noget mere spredt forekommende.
Hvornår ses den?
:Året rundt, men den er særligt talrig i foråret og forsommeren.
Tidsmæssig fordeling
af Broget Sumpløber baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Foretrækker fugtig og overskygget bund. Overvintringen finder ofte sted på mere tørre steder.
Levested
:Løvskov på mere eller mindre fugtig bund, f.eks. i ellesump
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
