Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Brian Willum Petersen
    Foto: Brian Willum Petersen
  • Fotograf: Morten Kofoed-Hansen
    Foto: Morten Kofoed-Hansen
  • Fotograf: Henny Filbert
    Foto: Henny Filbert

Atlas

: Ceutorhynchus pollinarius overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 3,3-4 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppen er mørkt grålig med hvidgrå skælklædning, som på pronotum primært er begrænset til området foran sideknuderne og på dækvingerne fortættet til flere pletter, der giver et spættet udseende. Oversiden er yderligere beklædt med spredte gullige og brunlige hår. Kroppens underside er helt hvidgrå. Benene er sorte med spredt skælklædning og behåring, fødderne er rødlige. Følehornene er rødlige eller brunlige.

Følehornssvøben (leddene mellem 1. følehornsled og køllen) er 7-leddet. Hvert lår har på undersiden en kraftig tand. Pronotum er bredere end langt med svagt rundede sider, tæt punktur og kraftige sideknuder. Dækvingernes punktstriber er svage og noget utydelige.

Ceutorhynchus pollinarius
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Variation

: Det varierer hvor mange hvidgrå pletter dækvingerne har, men der er altid en smal tværbred plet lige foran dækvingespidsen.

Forveksling

: Bladribbesnudebille (Ceutorhynchus pallidactylus) ligner lidt, men den adskilles let ved, at have en tydelig gul plet på dækvingerne ved scutellum og ved at være slankere. Derudover er den mindre (2,5-3,2 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen) og har svagere sideknuder på pronotum samt svagere tandede lår. Den lever i øvrigt på korsblomstrede.

Nedyus quadrimaculatus lever på nælde, men den er mindre og har anderledes farvetegning, blandt andet bestående af en hvid plet på hver dækvinge. Den bør derfor ikke kunne forveksles.

Udbredelse

: Arten er meget almindelig og er kendt fra alle dele af landet.
Ceutorhynchus pollinarius - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Primært april-oktober, men da de voksne dyr overvintrer, kan den også findes i vinterhalvåret.

Tidsmæssig fordeling

af Ceutorhynchus pollinarius baseret på Naturbasens observationer:
Ceutorhynchus pollinarius - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ceutorhynchus pollinarius - månedlig fordeling

Biologi

: Lever på Stor Nælde. Larven lever i plantens rodhals og forpupningen sker i jorden.

Levested

: Steder med Stor Nælde. Derfor ofte i agerlandskab samt i næringsrige naturtyper. Ofte også i haver og parker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

De senest indberettede arter i Naturbasen: