Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Henrik Stenholt
    Foto: Henrik Stenholt

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. De lyse soraler er punktformede og ca. 1 mm. brede. På afstand ses de som lyse områder med tætstillede prikker. Tæt på kan man se de grå thallus, de sidder på.

Kendetegn

: Laven optræder meget sjældent med frugtlegemer i Danmark og skal kendes på vegetative karakter.

Thallus (løvet) er tykt, rundt, vortet og ujævnt og ofte rudret. Farven varierer fra hvidgrå til mellemgrå. Thallusranden er i reglen lysere ende det øvrige løv. Det er ofte opdelt-sprukkent, så det fremtræder som polygoner med mere eller mindre afrundede hjørner.

En af artens karakteristica er de runde, ca.1 mm. brede hvide soraler, der er punktformede, tætstillede og undertiden sammenflydende så de frentrlder som tydelige hvide-hvidgrå partier centralt på løvet. Men i reglen er den enkelte sorales identitet tydelig, så man ser

lyse område på løvet sammensat af små kugler eller punkter, der kan minde om vorter.

Smagen er yderst bitter, hvilket har givet arten dens navn. Man mærker det aldeles tydeligt når man lægger tungen på laven. Man kan også mærke det ved at stryge en finger henover laven og så sutte på fingeren.

Soraler og marv reagerer C- K- KC violet (farvereaktion med hhv. KOH (kaliumhydroxyd) og klor.

Bitter Prikvortelav
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Variation

: Arten er variabel og der findes ifølge Søchtings Dansk Lavflora en var. pulvinata med soralerne siddende i spidsen af små vorter eller papiller. Den vokser typisk på vejtræer. Den er ikke ualmindelig, og jeg har set den et par gange.

Varianten flotowiana (Flk.) Erichs har sammenflydende soraler og tykkere løv. Den vokser modsat artens andre former på sten.

Forveksling

: Bitter Prikvortelav er en ret karaktristisk art. De de grupperede områder med de hvide-lysegrå vortet prikkede ca. 1 mm. brede soraler er karakteristiske og ligner egentlig ikke så meget andet.

- En smagstest vil i reglen kunne afgøre artsbestemmelsen.

Hvis K-farvereaktionen kun er rød og ikke (rød)violet, så er der en række andre muligheder, der dog mangler den bitre smag.

Udbredelse

: Den er stadig ret almindelig i større, ældre løvskove, men hyppigheden er aftagende p.g.a. luftforureningen fra landbrug og trafik.
Bitter Prikvortelav - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Bitter Prikvortelav baseret på Naturbasens observationer:
Bitter Prikvortelav - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bitter Prikvortelav - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er i Danmark så godt som altid steril og uden frugtlegemer.

Ellers har den almindelig lavbiologi, se f.eks. Klippe-Grenlav.

Symbiosepartneren er grønalger fra slægten Trebouxia.

Det er en yndet sport blandt biologilærere og naturnørder at lade elever/studerende/uvidende personer sutte på bevoksninger af Bitter Prikvortelav - og så se dem skære ansigt bagefter.

Etymologi: Artsnavnet amara betyder bitter, et meget velvalgt navn. Det danske navn er nærmest selvforklarende.

Levested

: På bark af løvtræer, ofte bøg, i lyse skove, se dog omtalen af variation.

Det typiske voksested er større, gamle løvskove, hvor der ikke er intensivt landbrug eller stærkt trafikerede veje lige i nærheden.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Lavflora, Ulrik Søchting, Botanisk Institut 2002 ff. Intet ISBNNR.

The Lichens of Great Britain and Ireland 2009.

Flora i Farver 2 Sporeplanter, M. Skytte Christiansen, Politikens Forlag 1978.









Lavar - En fälthandbok, Roland Moberg og Ingmar Holmåsen, Interpublishing, Stockholm 2008.ISBN 91-86448-25-0.

De senest indberettede arter i Naturbasen: