Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. De linjeformede ynglelegemer, som kan ses i stereolup eller en stærk feltlup.

Kendetegn

: En kraftig 3-4 cm høj mos, der er mat gulgrøn og gror i tuer eller puder på kalkholdigt substrat i stengærder, på jord, murværk etc.

Bladene er store, indtil cm-lange, spidse, men ikke brodspidsede, og smalt tungeformede. Blanerven er ret kraftig og rødlig og når næsten ud i bladspidsen.

Mellem de øvre blade stikker de karakteristiske, flercellede og trådformede ynglelegemer frem; de udgår fra rhizoider på stænglen.

Sporehuse er meget sjældne, og deres fravær er en bestemmelseskarakter.

Ynglelegemerne ses tydeligt i en stærk lup, helst 20 x.

Når sporehuse en sjælden gang forekommer, om foråret, er de iøjnefaldende lange og med snoede længdestriber. Sporerne er iøjnefaldende små, kun 10-16 my, hvor de hos Almindelig Klokkehætte, der hyppigt har sporerhuse, er 30-40 my.

Stor Klokkehætte
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Eva Scheel

Forveksling

: Arten er ret karakteristisk og kendes især på den mat gulgrønne kulør, de store tungeformede blade, og de trådformede ynglelegemer - sammenholdt med med, at den næsten altid vokser på stærkt kalkholdigt substrat.

Almindelig Klokkehættes stængel er kun ca. 1 cm. høj, har hyppigt sporehuse og mangler ynglelegemer.

Udbredelse

: Stor Klokkehætte er ikke særligt almindelig, men forekommer hist og her til temmelig sjældent i det meste af landet, dog er den sjælden i Vestjylland.
Stor Klokkehætte - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I det meste af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Klokkehætte baseret på Naturbasens observationer:
Stor Klokkehætte - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Klokkehætte - månedlig fordeling

Biologi

: Stor Klokkehætte er tvebo, d.v.s. med særskilte han- og hunplanter, hvilket er grunden til, at sporehuse så sjældent forekommer. - Det er sjældent at sædcellerne fra hanplanternes antheridier kan nå over til hunplanternes arkegonier og befrugte ægcellen.

Slægtsnavnet "Encalypta" betyder "overdækket" og hentyder til hætten, som helt dækker sporehuset.

Det danske slægtsnavn sigter tilsvarende til sporehushættens form.

Artsnavnet "streptocarpa" fra græsk betyder "med vreden frugt" og hentyder til de sjældent forekommende sporehuses udssende med vredne striber. "Streptos"="vreden, slynget". "Carpos" = "frugt".

Levested

: Stengærder med kalkholdige sten, grusgrave, kalkgrave o.a. steder med kalkholdigt substrat.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nationalnyckeln, Bryophyta: Buxbaumia-Leucobryum,Tomas Hallingsbäck et al,ArtDatabanken Sveriges lantbrugsuniversitet, Uppsala 2008, ISBN 91-88506-64-1

Den danske mosflora I: Bladmosser. 1976 Gyldendal. Mange forfattere. ISBN: 87-01-20371-6

Mossor. Interpublishing, Stockholm.Tomas Hallingbäck 2000.ISBN 91-88506-55-X

Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.

www.botaniskmuseum.dk...danmos4.pdf

De senest indberettede arter i Naturbasen: