:En langstrakt konisk snegl med en højde på 5- 8 mm og en bredde af 2- 4 mm.
Skallen er gul - gulgrøn - rødbrun og relativ tynd, men ikke gennemskinnelig, med et ovalt spir der ender i en blød spids.
Mundingen er oval med en jævn, svag rundet yderside. Vinklen opadtil er rundet spids.
Har et mundingslåg ( operculum ) som består af kalcium og ganske tykt.
:Kan forveksles med mange andre dyndsnegle arter hvorfor man skal se på bløddelene for at adskille dem fra hinanden.
Udbredelse
:Den stammer oprindelig fra New Zealand. Den er nu udbredt i Australien, Japan, hele Nord-Amerika, Vancouver i Canada og på Yucatán i Mexico.
Hele Vest-Europa, Litauen og Odessa i Ukraine.
I Danmark på Sjælland, Fyn og Jylland.
Første fund i Danmark var i 1915 i Randers Fjord.
Hvornår ses den?
:Tilføj tekst her...
Tidsmæssig fordeling
af Ungefødende Dyndsnegl baseret på Naturbasens observationer:
:Lever hovedsagelig af detritus.
Den forplanter sig stort set ukønnet ( partenogenetisk ) og populationerne består næsten udelukkende af hunner, og hanner er meget sjældent forekommende.
Sneglen føder anslået 230 unger om året.
Levested
:Brakvand med op til 16 promille saltindhold og i ferskvand.
Den trives godt i forurenet tilslammet vand og har gavn af meget næringsrigt vand med vækst af grønne alger.
Den foretrækker kystnære zoner.
Trusler
:Den kan danne meget tætte bestande med op til 100.000 individer per kvadratmeter.
Herved kan den udkonkurere oprindelige arter af snegle og hvirvelløse dyr.
Den bliver spist af fugle og fisk, men sneglen kan passere tarmkanalen på nogle fisk levende hvilket kan medføre at fiskenes kondition bliver dårligere.
Sneglen er vært for en række parasitter, bl.a. ikter ( trematoder ).
I sit oprindelsesområde gjorde nogle af disse parasitter sneglen steril, og kunne dermed holde bestanden ned på et tåleligt niveau. Andre steder i verden med fraværet af disse parasitter bliver sneglen en invasiv frygtet art.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
