Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen
  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen
  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen

Kendetegn

: En langstrakt konisk snegl med en højde på 5- 8 mm og en bredde af 2- 4 mm.

Skallen er gul - gulgrøn - rødbrun og relativ tynd, men ikke gennemskinnelig, med et ovalt spir der ender i en blød spids. Mundingen er oval med en jævn, svag rundet yderside. Vinklen opadtil er rundet spids. Har et mundingslåg ( operculum ) som består af kalcium og ganske tykt.

Ungefødende Dyndsnegl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: René Jacobsen

Forveksling

: Kan forveksles med mange andre dyndsnegle arter hvorfor man skal se på bløddelene for at adskille dem fra hinanden.

Udbredelse

: Den stammer oprindelig fra New Zealand. Den er nu udbredt i Australien, Japan, hele Nord-Amerika, Vancouver i Canada og på Yucatán i Mexico. Hele Vest-Europa, Litauen og Odessa i Ukraine.

I Danmark på Sjælland, Fyn og Jylland. Første fund i Danmark var i 1915 i Randers Fjord.

Ungefødende Dyndsnegl - udbredelseskort

Tidsmæssig fordeling

af Ungefødende Dyndsnegl baseret på Naturbasens observationer:
Ungefødende Dyndsnegl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ungefødende Dyndsnegl - månedlig fordeling

Biologi

: Lever hovedsagelig af detritus. Den forplanter sig stort set ukønnet ( partenogenetisk ) og populationerne består næsten udelukkende af hunner, og hanner er meget sjældent forekommende. Sneglen føder anslået 230 unger om året.

Levested

: Brakvand med op til 16 promille saltindhold og i ferskvand. Den trives godt i forurenet tilslammet vand og har gavn af meget næringsrigt vand med vækst af grønne alger. Den foretrækker kystnære zoner.

Trusler

: Den kan danne meget tætte bestande med op til 100.000 individer per kvadratmeter. Herved kan den udkonkurere oprindelige arter af snegle og hvirvelløse dyr. Den bliver spist af fugle og fisk, men sneglen kan passere tarmkanalen på nogle fisk levende hvilket kan medføre at fiskenes kondition bliver dårligere.

Sneglen er vært for en række parasitter, bl.a. ikter ( trematoder ). I sit oprindelsesområde gjorde nogle af disse parasitter sneglen steril, og kunne dermed holde bestanden ned på et tåleligt niveau. Andre steder i verden med fraværet af disse parasitter bliver sneglen en invasiv frygtet art.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
artfakta.se...information

G. Mandahl- Barth, Bløddyr III, Ferskvandsbløddyr. G. E. C. Gads Forlag 1949

De senest indberettede arter i Naturbasen: