Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Knud  Knudsen
    Foto: Knud Knudsen
  • Fotograf: Rene Sørensen
    Foto: Rene Sørensen
  • Fotograf: Steen Kryger
    Foto: Steen Kryger

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Her ses, hvordan thallusrandene lukker sammen omkring frugtlegemerne,

Kendetegn

: NB: I slægten Bogstavlav kan man ikke få en sikker artsbestemmelse uden mikroskopi.

Sort Bogstavlav gror typisk på rigbark af f.eks. Ask eller Poppel.

Hos Sort Bogstavlav er thallus (løvet) skorpeformet, tyndt,glat og hvidligt. Det er uden soraler (samlinger af små ynglelegemer, soredier).

Frugtlegemerne/apothecierne er talrige og lirelliformede, 1-3 mm lange og ca. 0,3 mm. brede, knudrede, med eller uden forgrening / ofte i parallelle eller stjerneformede grupper.

Frugtlegemernes rand er lukket omkring skiven, der fremtræder stregformet.

Mikroskopiske karakterer:

Sporer lige, 13-20 x 4-5 my. Sporer 4-cellede.

Sort Bogstavlav
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Anne-Grethe Lentz

Variation

: thallus kan sjældent være lysebrunt.

Undertiden er thallus indsænket i substratet.

Forveksling

: Må ikke sammenblandes med den let kendelige Almindelig Skriftlav www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse , der har stregformede frugtlegemer.

Når man nøgler den med mikroskopiske karakterer følges den med O. rufescens, der bl.a. adskiller sig ved at have brunrødt til olivenbrudt løv og krumme, større sporer.

Andre arter skiller sig ud ved at gro på sten, have soraler, sporer med flere end 4-celler, eller ved at have frugtlegemer, der ligger åbent ved modning, så skiven bliver synlig.

Udbredelse

: Almindelig på egnet substrat landet over.
Sort Bogstavlav - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Sort Bogstavlav baseret på Naturbasens observationer:
Sort Bogstavlav - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sort Bogstavlav - månedlig fordeling

Biologi

: Med den sædvanlige lavbiologi, se f.eks. Klippe-Grenlav.

Symbiosepartneren er arter fra grønalgeslægten Trentepohlia (som ofte er rødlige p.g.a. højt indhold af carotenoider).

Levested

: Rigbark af Ask, Poppel m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Lavflora, Ulrik Søchting, Botanisk Institut 2002 ff. Intet ISBNNR.

Epifytiske Mikrolaver Vagn Alstrup 2001

Flora i Farver 2 Sporeplanter, M. Skytte Christiansen, Politikens Forlag 1978.

Lavar - En fälthandbok, Roland Moberg og Ingmar Holmåsen, Interpublishing, Stockholm 2008.ISBN 91-86448-25-0.

De senest indberettede arter i Naturbasen: