Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Ida Præstgaard
    Foto: Ida Præstgaard

Kendetegn

: Arten er for nylig overført til Tragthat, Clitocybe,efter DNA-undersøgelser, og har endnu ikke fået nyt dansk navn.

Næsten altid knippevoksende, hvor stokkene er vokset sammen forneden.

Hatten er 2-8 cm bred, hvid til lysegrå/hvidgrå og med pruinøs (skimlet) overflade; den er tør til lidt fedtet af føle på.

Stokken er 5-10 cm x 0,5-2 cm, fint fibret, og dunet foroven, og ofte noget kantet. Den er omtrentlig af hattens farver.

Lamellerne er tilvoksede til lidt nedløbende og hvide, middeltætte.

Sporefældningen er hvid, og sporerne er elliptiske: 5,5-6,5 my- x 3,6-4 my-.

Svampen har en svag til lidt stærkere lugt, hvori indgår en komponent af blåsyre (bittermandelolie, som når man kradser i barken af Hæg) og også en sødlig-vammel komponent omtrent som hos Birke-Ridderhat.

Hat og lameller har karakteristisk violet reaktion med Ferrosultat, FeSO4.

Knippe-Gråblad / Tragthat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Variation

: Der er betydelig variation i størrelsen.

Forveksling

: Der er en række forvekslingsmuligheder, men arten kan i reglen bestemmes sikkert på den hvidagtige fremtræden, knippevoksende vækstform og sødlig-vamle lugt og den skimlede overflade.

F.eks. Eng-Tragthat har også hvid sporefældning og og hvidlig, skimlet hat, men står næsten altid enkeltvis, har lyst læderbrune partier og varieret grad af bæltethed på hatten og har ikke Knippe-Gråblads vamle lugt.

Andre forvekslingsmuligheder i slægten har rødlig sporefældning, ikke-skimlet hat og er ikke knippevoksende.

Røggrå Gråblad vokser også i store knipper, men har lyst læderbrunlig hat og melagtig lugt med vammel komponent.

Er man i tvivl kan den positive reaktion med FeSO4 afgøre sagen.

Udbredelse

: Hist og her til temmelig almindelig i det meste af landet
Knippe-Gråblad / Tragthat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den er sædvanligvis fremme ultimo august til ind i november og er især hyppig hen på sæsonen. Den kan også findes i milde vinterperioder.

Tidsmæssig fordeling

af Knippe-Gråblad / Tragthat baseret på Naturbasens observationer:
Knippe-Gråblad / Tragthat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Knippe-Gråblad / Tragthat - månedlig fordeling

Biologi

: En saprotrof, ikke-mykorrhizasvamp, der lever af at nedbryde dødt plantestof i jorden.

I nogle ældre svampebøger siges den at være spiselig, men bl.a. Funga Nordica angiver, at den er carcinogen (kræftbefordrende); og derfor bør den ikke spises.

Levested

: Den vokser i ofte store forneden sammenvoksede knipper på ret næringsrige steder i parker og løvskove, i vejrabatter m.v.,
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1



Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0





De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

De senest indberettede arter i Naturbasen: