Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Søren Peter Pinnerup
    Foto: Søren Peter Pinnerup
  • Fotograf: Peter Christensen
    Foto: Peter Christensen
  • Fotograf: Søren Jørgensen
    Foto: Søren Jørgensen

Atlas

: Engperlemorsommerfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 2.0

Kendetegn

: Vingefang: 33-42 mm. Engperlemorsommerfugl er en af de små "svære at kende"- perlemorsommerfugle. Oversiden er rødbrun med sorte pletter, mens undersiden er med lyse gullige perlemorspletter og violet skær over midten af bagvingeundersiden. Oversiden er karakteristisk ved små pletter og tydelig sort kantsøm på både for- og bagvinger. Larven er lyst og mørkt længdestribet med lyse torne.
Engperlemorsommerfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Per Vindis

Variation

: Variation i størrelse og de sorte tegningers udbredelse. Undersiden varierer meget fra helt okkerfarvede til mørkt kontrastrige stærkt violet skinnende eksemplarer.

Forveksling

: Engperlemorsommerfugl kan forveksles med alle de andre små perlemorsommerfugle, men er karakteristisk ved sit særegne mønster på bagvingeundersiden og oversidens brede tydelige sammenhængende sorte sømbånd. Sikker identifikation af alle arter små perlemorsommerfugle kan kun ske ved at sammenligne bagvingeundersiden.

Udbredelse

: Engperlemorsommerfugl var tidligere en forholdsvis almindelig sommerfugl på Fyn, Bornholm, det meste af Sjælland, og med enkelte bestande på Lolland-Falster-Møn. Fra Jylland kendes arten fra Femmøller (Mols Bjerge) 1975, Rosenvold (Vejle Fjord) 1975-1978 og Trelde Næs (ligeledes v. Vejle Fjord) 1989. Arten lader til altid at have været meget sjælden i Jylland. Ikke engang Strøm (1890) har angivelser derfra.

På Fyn (hvor den tidligere fandtes næsten overalt) findes Engperlemorsommerfugl i dag kun med sikkerhed i Hesbjerg Skov vest for Odense, på Lolland kun i Radsted Mose, mens den formentlig er helt forsvundet fra Møn og Falster. På Bornholm findes arten stadig på en del lokaliteter, især i Almindingen, men også her er tilbagegangen stor.

På Sjælland findes Engperlemorsommerfugl heldigvis endnu en del steder. De nordsjællandske lokaliteter er dog få som følge af en tilbagegang her, der nærmest minder om den fynske. Kun 4 steder er den med sikkerhed endnu i Nordsjælland; Børstingerød Mose v. Allerød, Stenholts Indelukke i det sydlige Gribskov, på Degneeng i Kirkeskov v. Holte, og endelig ved Mølleåen, langs åens løb vest for Farum, hvor den findes mellem Grethesholm og Hestetangshuse.

På Midtsjælland er Engperlemorsommerfugl i dag især kendt fra de sammenhængende Bidstrupskove (Hejede Overdrev, Ravnsholte Skov, Avnstrup Skov osv.) syd for Hvalsø, hvor den har mange individrige bestande, men også fra Allindelille Fredsskov, hvor den er genfundet i 2014 efter ikke at have været set hér i mange år.

På Sydsjælland kendes den i dag fra Bimosen i Sorø Sønderskov, Torpe Mose, Sofiedal Mose v. Haslev, og Grevindeskov nordvest for Haslev, hvor den først blev fundet i 2014. I 2015 er en bestand blevet genfundet i Kåremose ved Ulstrup, syd for Glumsø. En del større og mindre bestande findes også i Vallø Storskov (Gunderup Kohave, Tureby Hestehave, Almindevænge osv.).

Engperlemorsommerfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses i én generation i juni-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Engperlemorsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
Engperlemorsommerfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Engperlemorsommerfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Engperlemorsommerfugl flyver i juni/ juli, når moserne er blevet varme, og klægerne kommer frem. Æggene lægges enkeltvis på bladene af mjødurt. Larven overvintrer.

Levested

: Engperlemorsommerfugl er specielt knyttet til ret næringsrige moser og enge med mjødurt og græs-/urtebevoksning. Lokaliteterne er ofte små og meget afgrænsede og er typisk ekstensivt kreaturgræssede, sumpede enge med spredte pilebuske evt. langs åer, omkring skovmoser eller fugtige skovenge, hvor vegetationen får lov at komme op med mjødurt og tidsler, og alligevel på steder er lysåben nok til at lavere vegetation kan klare sig. Engperlemorsommerfugl er ofte talrig på velegnede lokaliteter, men kan også træffes enkeltvis på skovveje eller lysninger i nærheden af den egentlige ynglelokalitet.

De senest indberettede arter i Naturbasen: