:Vingefang: 33-42 mm. Oversiden er rødbrun med små pletter og tydelig sort kantsøm på både for- og bagvinger, mens undersiden er med lyse gullige perlemorspletter og violet skær over midten af bagvingeundersiden. Sømpletterne er små, diffuse og usammenhængende.
Larven er lyst og mørkt længdestribet med lyse torne.
:Variation i størrelse og de sorte tegningers udbredelse. Undersiden varierer meget fra helt okkerfarvede til mørkt kontrastrige stærkt violet skinnende eksemplarer.
Forveksling
:Engperlemorsommerfugl kan forveksles med alle de andre små perlemorsommerfugle, men er karakteristisk ved sit særegne mønster på bagvingeundersiden, hvor der ingen sorte pletter er, oversidens brede tydelige sammenhængende sorte sømbånd og de små og diffuse sømpletter.
Udbredelse
:Engperlemorsommerfugl var tidligere en forholdsvis almindelig sommerfugl på Fyn, Bornholm, det meste af Sjælland, og med enkelte bestande på Lolland-Falster-Møn. Fra Jylland kendes arten fra Femmøller (Mols Bjerge) 1975, Rosenvold (Vejle Fjord) 1975-1978 og Trelde Næs (ligeledes v. Vejle Fjord) 1989. Arten lader til altid at have været meget sjælden i Jylland. Ikke engang Strøm (1890) har angivelser derfra.
På Fyn (hvor den tidligere fandtes næsten overalt) findes engperlemorsommerfugl i dag kun med sikkerhed i Hesbjerg Skov vest for Odense, på Lolland kun i Radsted Mose, mens den formentlig er helt forsvundet fra Møn og Falster. På Bornholm findes arten stadig på en del lokaliteter, især i Almindingen, men også her er tilbagegangen stor.
På Sjælland findes engperlemorsommerfugl heldigvis endnu en del steder. De nordsjællandske lokaliteter er dog få som følge af en tilbagegang her, der nærmest minder om den fynske. Kun 4 steder er den med sikkerhed endnu i Nordsjælland; Børstingerød Mose v. Allerød, Stenholts Indelukke i det sydlige Gribskov, på Degneeng i Kirkeskov v. Holte, og endelig ved Mølleåen, langs åens løb vest for Farum, hvor den findes mellem Grethesholm og Hestetangshuse.
På Midtsjælland er engperlemorsommerfugl i dag især kendt fra de sammenhængende Bidstrupskove (Hejede Overdrev, Ravnsholte Skov, Avnstrup Skov osv.) syd for Hvalsø, hvor den har mange individrige bestande, men også fra Allindelille Fredsskov, hvor den er genfundet i 2014 efter ikke at have været set her i mange år.
På Sydsjælland kendes den i dag fra Bimosen i Sorø Sønderskov, Torpe Mose, Sofiedal Mose v. Haslev, og Grevindeskov nordvest for Haslev, hvor den først blev fundet i 2014. I 2015 er en bestand blevet genfundet i Kåremose ved Ulstrup, syd for Glumsø. En del større og mindre bestande findes også i Vallø Storskov (Gunderup Kohave, Tureby Hestehave, Almindevænge osv.).
Hvornår ses den?
:Arten ses i én generation fra juni-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Engperlemorsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Engperlemorsommerfugl flyver i juni/ juli, når moserne er blevet varme, og klægerne kommer frem. Æggene lægges enkeltvis på bladene af mjødurt. Larven overvintrer.
Levested
:Engperlemorsommerfugl er specielt knyttet til ret næringsrige moser og enge med mjødurt og græs-/urtebevoksning. Lokaliteterne er ofte små og meget afgrænsede og er typisk ekstensivt kreaturgræssede, sumpede enge med spredte pilebuske evt. langs åer, omkring skovmoser eller fugtige skovenge, hvor vegetationen får lov at komme op med mjødurt og tidsler, og alligevel på steder er lysåben nok til at lavere vegetation kan klare sig. Engperlemorsommerfugl er ofte talrig på velegnede lokaliteter, men kan også træffes enkeltvis på skovveje eller lysninger i nærheden af den egentlige ynglelokalitet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
