Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Tania Jensen
    Foto: Tania Jensen
  • Fotograf: Pia Odgaard
    Foto: Pia Odgaard
  • Fotograf: Christian Sørensen
    Foto: Christian Sørensen

Kendetegn

: Imago med en forvingelængde på 5-7 mm. Kroppen hos hunnen ensfarvet gulbrun, mens hannen er mørkebrun med en rødlig spids på bagkroppen, samt ofte mere eller mindre lysnede bagkropsled 2-6. Hannens turbanøjne citrongule. Bagvinger mangler. To tydeligt ringede haletråde til stede.

Nymfen bliver 6-9 mm. Hovedsageligt ensfarvet gulbrun-gulgrøn. Gællerne dobbeltbladede og meget bevægelige. De er desuden afrundede. Mellem- og baglår med en mørk plet.

Gul sødøgnflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Christian Sørensen

Forveksling

: Imagines af familien Baetidae kan kendes fra resten af den danske døgnfluefauna på at have meget korte eller manglende bagvinger. Caenidae-arter mangler også bagvinger, men disse har vingerne horisontalt udfoldede i stedet for vertikalt sammenklappede.

Cloeon-arter kan kendes fra de resterende Baetidae-arter ved helt at mangle bagvinger. Imago-hanner af Cloeon dipterum kan kendes fra Cloeon praetextum, schoenemundi og simile ved at have tydeligt ringede haletråde. Cloeon inscriptum ligner denne art meget, men er oftest en tand mørkere og har orange i stedet for citrongule turbanøjne.

Nymfer af Cloeon kan kendes fra andre Baetidae-slægter ved at have dobbeltgælleblade i stedet for enkelte. Cloeon dipterum og Cloeon inscriptum afrundede gælleblade, hvor de resterende arter af Cloeon har tilspidsede. Cloeon dipterum har en mørk plet på baglår og forlår, som Cloeon inscriptum mangler.

Udbredelse

: Arten er vores mest almindelige døgnflue og er almindelig i hele landet.
Gul sødøgnflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago flyver i to generationer. Den første i ultimomaj-juni og den anden primoaugust-primoseptember.

Tidsmæssig fordeling

af Gul sødøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
Gul sødøgnflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gul sødøgnflue - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er knyttet til vegetation i stillestående vand, hvor den lever af periphyton og detritus. I modsætning til de fleste andre europæiske døgnfluer har denne art, samt Cloeon inscriptum, angiveligt ovovivipari (ungen klækker fra ægget i livmoderen). De store, dobbeltbladede, bevægelige gæller er en tilpasning til iltfattige forhold for at forbedre gasudveksling. Den er kun i meget lav grad sårbar overfor organisk forurening og kan findes i meget næringsprægede vande. Imagines sværmer om aftenen. Voksne hunner lever usædvanligt længe. Normalt mellem 10-14 dage, men de kan leve helt op til 48 dage.

Levested

: Damme, søer, grøfter og langtsomt-flydende vandløb med vegetation.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)

Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.

Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.

De senest indberettede arter i Naturbasen: