:Længde: 2,2-2,8 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen.
Oversiden er sort med brune og hvide skæl, som på dækvingerne danner en hvid plet ca. på midten nær siderne og en hvid sømplet nær dækvingespidsen. Kroppens underside er tæt og hvidt skælklædt. Skinnebenene, fødderne og følehornene (undtagen køllen) er brunlige.
Snuden er slank, hos hannen så lang som pronotum, hos hunnen noget længere end pronotum. Følehornene er hos hannen indledede lidt foran midten, hos hunnen ca. på midten. Pronotum er ca. 1,5 gange bredere end langt, med noget opadbøjet forrand og tydelige, noget stumpe sideknuder. For- og bagtil er der en antydet midtfure.
Dækvingerne har kraftige punktstriber, hver stribe med en række af brede, hvide skæl. Stribemellemrummene er kun lidt bredere end striberne, bagtil med meget fine knuder.
Snudefuren (dvs. på kroppens underside) er dybt fortsat hen over mellembrystet. Sidste bugled har på midten en stor, flad grube.
Følehornssvøben er 7-leddet. Lårene er tandede. Mellem- og bagskinnebenene har på spidsens inderside en lille torn.
:Den hvide plet i toppen af vingesømmen kan variere i tydelighed, og ofte helt mangle. Den bliver dog aldrig så tydelig eller farvet så langt ned af vingesømmen som hos M. asperifoliarum.
Forveksling
:På nælde findes også Parethelcus pollinarius, men den adskilles let ved at være større (3,3-4 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen) og ved at mangle dækvingepletterne.
Af arter som ligner mest findes den ret sjældne Datonychus urticae der lever på Skov-Galtetand. Den er generelt en lille anelse større (2,9-3,4 mm), har en smallere form og normalt lidt mere hvid skælklædning omkring vingesømmen. Den kan nok også forveksles med Mogulones asperifoliarum, men dens hvide plet i toppen af dækvingesømmen er meget mere udtalt.
Derudover er der en række arter i slægten Ceutorhynchus som ved første øjekast måske kan ligne grundet størrelsen. Og kender man ikke værtsplanten bør man være varsom, da der er en del af disse som er tilknyttet andre planter, som har lignende farvetegning (se f.eks. oversigten her: danbiller.dk...Ceutorhynchus ). Alle Ceutorhynchus-arterne kan adskilles ved at snudefuren ikke er fortsat hen over mellembrystet.
Udbredelse
:Arten er meget almindelig og kendt fra alle dele af landet.
Hvornår ses den?
:Kan findes året rundt, men i størst antal i forsommeren.
Tidsmæssig fordeling
af Fireplettet Nældesnudebille baseret på Naturbasens observationer:
:Arten lever på nælde. Larven lever i roden eller ind i mellem i den nederste del af stænglen. Forpupningen sker i jorden omkring juni og udviklingen sker omkring juli.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
