Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Steen Højmark-Jensen
    Foto: Steen Højmark-Jensen
  • Fotograf: Henrik Holm Brask
    Foto: Henrik Holm Brask
  • Fotograf: Mette Hansen
    Foto: Mette Hansen

Kendetegn

: Bomlærken (som også hedder Kornværling) er den største af de hjemlige værlinger og har en længde på 16-19 cm. Dens farver minder mest af alt om en lærke eller piber, idet oversiden er brunlig med mørke striber og undersiden lys med tynde, mørke striber. Bomlærken mangler ved første øjekast tydelige kendetegn, hvilket faktisk er en udemærket måde at genkende arten på, men på tættere hold er både et meget kraftigt næb og en udflydende mørk plet på brystet gode kendetegn. Benene er gullige og ret kraftige, og de hænger ofte under flugten. Sangen har en metallisk klang og lyder på samme tid stammende og accelererende. Afslutningen sammenlignes ofte med et raslende bundt nøgler.
Bomlærke
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Nielsen

Variation

: Ingen, bortset fra en tydelig størrelsesforskel mellem hanner og hunner.

Forveksling

: Farverne kan som nævnt lede tankerne hen på en lærke eller en piber, men hvis Bomlærken ses godt vil den typisk ikke kunne forveksles med disse arter. Kun i flugten er der reelt mulighed for at fejlbestemme den, og her kan størrelsen og farverne give anledning til at tro, at der er tale om en Sanglærke. Bomlærken mangler dog helt Sanglærkens hvide partier på halen.

Bomlærken kan desuden forveksles med hunfarvede individer af andre værlinger, og her er næbbets størrelse, den sorte brystplet, samt den totale mangel på gullige og rødlige farver vigtige kendetegn.

Udbredelse

: Yngler i hele Europa. I Danmark er Bomlærken mest talrig i Jylland, mangler helt i store dele af Fyn og Sjælland, og yngler ikke på Bornholm. Tidligere var den udbredt i hele landet, men ændringer i landbrugsformen har formodentlig medført denne drastiske nedgang for arten.
Bomlærke - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Bomlærken er en standfugl i Danmark og kan ses året rundt. Om vinteren færdes den ofte i større flokke, somme tider sammen med andre fuglearter som f.eks. Gulspurv. Om sommeren opdages den oftest på sin kraftige sang, som ofte lyder hele sommeren igennem fra en synlig sangplads - f.eks. fra telefontråde, elektriske hegn eller toppen af et træ.

Tidsmæssig fordeling

af Bomlærke baseret på Naturbasens observationer:
Bomlærke - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bomlærke - månedlig fordeling

Biologi

: Ynglesæsonen begynder i maj, hvor hunnen bygger reden og lægger de 4-6 æg. Ofte bygges reden på jorden, men den kan også placeres i buske eller hække op til en højde af ca. 2 meter. Den skålformede rede er løst formet af græs, som fores med tynde græsstrå, rødder og hår. Æggene udruges af hunnen i løbet af 12-14 dage, hvorefter ungerne fodres i 9-12 dage. Som regel er hunnen alene om opfostringen af ungerne, der ofte forlader reden, inden de er flyvefærdige. Hannen har i mange tilfælde mere end en hun i sit territorium, og hans hjælp til opfostringen af ungerne varierer med antallet af mager. Hvis han kun har en enkelt, hjælper han som regel til ved reden. Bomlærken lever hovedsageligt af frø, men tager også af og til insekter. Ungerne fodres næsten udelukkende med insekter.

Levested

: Yngler primært i åbne, dyrkede områder, men findes også på græsarealer, heder og brakmarker. I Danmark er Bomlærken en udpræget agerlandsart, idet den findes på denne biotop året rundt, og intensivering af landbruget har i mange områder betydet en nedgang i bestanden.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
C. Harrison & P. Castell (1998): Bird nests, eggs and nestlings. HarperCollins.

M.B. Grell (1998): Fuglenes Danmark. Gads Forlag.

K. Mullarney & L. Svensson (1999): Fugle i felten. L&R Fakta.

H. Meltofte & J. Fjeldså (2002): Fuglene i Danmark. Gyldendals Bogklubber.

De senest indberettede arter i Naturbasen: