:Musvitten er cirka 13,5-15 cm lang og den største af de danske mejser. Hovedet (inklusiv nakke og strube) er sort med hvide kinder. Undersiden er gul med en sort stribe ned langs midten. Ryggen er grønlig, mens vinger og hale er gråblå. Næb og ben noget kraftigere end hos de mindre mejser. Hos hannen er den sorte midterstribe bredere end hos hunnen og fortsætter helt ned på bugen. Ungfuglene kan kendes på deres svagere farvetegning og gule kinder.
:Kan forveksles med blåmejse og sortmejse. Kombinationen af størrelsen, den sorte mavestribe og det sort-hvide hoved udelukker dog alle andre arter.
Udbredelse
:Findes udbredt i det meste af Europa og er i Danmark meget almindelig i det meste af landet (omkring 750.000 ynglepar). Tætheden er højest i de østlige dele af landet og lavest i vestjyske områder med ren nåleskov.
Hvornår ses den?
:Musvitten er den mest almindelige mejse i Danmark og ses året rundt. Fugle nordfra ses som træk- og vintergæster fra september til april.
:Musvitten ruger i huller, og bruger gerne både naturlige og menneskeskabte hulrum (inklusiv redekasser). Reden bygges af hunnen alene og formes af rødder, mos, lav, græs, fjer, uld og spindelvæv. Den fores med hår, fjer og dun fra planter. Normalt lægger hunnen 8-13 æg, men op til 15 kan forekomme. I mange tilfælde får musvitten to kuld per sæson i Danmark. Hunnen ruger alene i cirka to uger, mens hun bliver fodret af hannen. Begge forældre fodrer ungerne, som forlader reden 2-3 uger efter klækning. Det tager derefter 2-4 uger, før ungerne er helt selvstændige. Musvitten lever primært af insekter ( humlebier ), men tager også gerne frø, bær, olden og andre frugter.
Levested
:Yngler alle steder med løvtræer, og kan findes i skove, parker, byer og åbne områder. Er dog afhængig af egnede redehuller. Almindelig i haver, hvor den gerne besøger foderbrættet om vinteren.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
