Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jes Elnif
    Foto: Jes Elnif
  • Fotograf: Karsten Thomsen
    Foto: Karsten Thomsen
  • Fotograf: Karsten Thomsen
    Foto: Karsten Thomsen

Svær at bestemme!

Minder meget om Netelia sp, Enicospilus sp. og flere andre slægter.

Kendetegn

: Ophion-slægten består af relativt store, slanke, orange snyltehvepse som indbefatter omkring 80 arter i det paleaktiske område. Mindst 17 arter er kendt i Danmark. De har store vinger i forhold til andre snyltehvepse og med deres krumme bagkrop hører de til gruppen af snyltehvepse vi kalder Seglhvepse. Deres 3 lysfølsomme øjne på toppen af hovedet, ocelli, er store og større hos hannerne. Stilken mellem for- og bagkrop er mere spinkel end hos andre lignende hvepseslægter. Forvingen har ikke en lukket areolet og feltet lige under stigma ligner, med lidt god vilje, et hestehoved. Ophion-snyltehvepse regnes for utroligt svære at bestemme helt til specifik art for menig mand og kræver ofte belæg så man kan studeret dyret med avancerede artsnøgler og under kraftig forstørrelse. De utroligt mange antenneled (nogle gange over 65 led!), formen på bestemte kropsdele og afstanden og tykkelsen på disse, bliver alt sammen brugt til at adskille arterne fra hinanden. Der findes selvfølgelig nogle få arter som er relativt nemme at artsbestemme fra almindelige naturbilleder. Det gælder Lys efterårsseglhveps, Lys og Mørk forårsseglhveps og den meget gule Ophion minutus. Der findes også specialister i England og Sverige som gerne vil hjælpe, så hold dig ikke tilbage med at uploade dine naturbilleder og spørge om ID i Naturbasen.

Det er i øvrigt en myte at deres stik er meget smertefuldt. Hvis hunnerne overhovedet får stukket igennem din hud føles det som at blive stukket med en lille nål. Selvfølgelig er det relativt smertefuldt i forhold til andre snyltehvepses stik, men det er ingenting sammenlignet med Vejhvepse, Bier og Gedehamse.

Seglhveps sp.
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Ophion-arternes størrelser er rimeligt stabile, men de fleste af arterne er desværre ensformigt orangebrune. Nogle få arter har meget lyse eller mørke markeringer der gør dem mulige at bestemme i felten.

Forveksling

: Den anden store slægt af nataktive, orange snyltehvepse er Netelia sp. Stilken mellem forkrop og bagkrop på disse er mere buttet og forvingen har, modsat Ophion, en lukket areolet og feltet ved stigma er mere trekantet. Netelia-hunner har desuden ofte en meget tydelig lille brod, som kan være sværere at se hos Ophion. Af andre større, mere eller mindre orange snyltehvepse har vi slægten Enicospilus som ofte har et orange mærke under stigma i forvingen. Opheltes glaucopterus og de mere sjældne Stauropoctonus bombycivorus og Eremotylus marginatus har en del flere sorte markeringer og kan kun forveksles med få Ophion arter som fx Ophion ventricosus. Desuden er der et hav af mindre, orange snyltehvepse, fx Absyrtus sp, Zele sp. og Aleiodes sp., men det burde være nemt for de fleste at se forskel disse og Ophion-hvepsene.

Udbredelse

: Hele landet.
Seglhveps sp. - udbredelseskort

Tidsmæssig fordeling

af Seglhveps sp. baseret på Naturbasens observationer:
Seglhveps sp. - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Seglhveps sp. - månedlig fordeling

Biologi

: De er nataktive og ses hyppigt ved lyslokning. Særligt hanner kan dog også være på vingerne om dagen. De snylter på deres Lepidoptera-værter ved at hunnen stikker sin larve ind i en værtslarve, hvor Ophion-larven lever i og af værten indtil værten forpupper sig. Ud af puppen kommer en ny Ophion. Det er primært Ugler (Noctuidae) der bliver ofre disse snyltehvepse.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Review of the Swedish species of Ophion (Hymenoptera:
Ichneumonidae: Ophioninae) by Niklas Johansson

De senest indberettede arter i Naturbasen: