:Flad krop forsynet med fem jævnt tilspidsede arme. Undersiden som regel lyst orange eller gullig. På undersiden af hver arm er der en dyb fure, hvor der sidder lange rækker af sugefødder. Mundåbningen sidder i midten på undersiden. Oversiden er ru, og kan have mange forskellige farver, fra mørkviolet over blå og rådbrune farver til lyst orange. Kan have et armspænd på helt op til 40 cm, men er som regel betydeligt mindre. På lavt vand er dyrene ofte kun 5-10 cm tværs over.
:Kan ikke forveksles med andre danske pighuder. Slangestjerner har meget små kroppe og tynde slangelignende arme. Søsole har flere end fem arme, og kamstjernen (Astropecten irregularis) er glat på oversiden og har store plader langs armenes kanter.
Udbredelse
:Vidt udbredt fra Nordsøen og helt ind til omkring Bornholm og et stykke ind i vores større fjorde.
Hvornår ses den?
:Søstjerner kan ses året rundt. På visse tidspunkter kan de skylles op på land i meget store antal - det ses især langs den jyske vestkyst.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Søstjerne baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Bundlevende rovdyr og ådselæder. Er specialist i muslinger. Den spiser dem ved at trække skallerne fra hinanden med armene, hvorefter den krænger sine mave ud af munden, og stikker den i muslingen, der så bliver fordøjet inde i sin egen skal. Søstjerner har selv mange fjender, blandt andet fugle, men også krabber og søsole.
Søstjerner er gode til at regenerere. Hvis de mister en eller flere arme, vokser disse ud igen. Man kan derfor tit finde søstjerner som kun har tre eller fire normalt udseende arme, og en eller to meget små, der er ved at vokse ud. I sjældne tilfælde kan en enkelt afrevet arm også gendanne fire nye arme, så der kan blive to helt nye individer ud af det.
Levested
:Vidt udbredt bunddyr. Findes fra lavtvandslinjen og videre ned. Jo dybere man kommer ned, jo større og lysere er dyrene som regel.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
