:Vingefang på 30-35 mm. Forvingerne er hos hunnen hvide, hos hannen gule eller flødefarvede. Dog er forvingerne sortstribede hos begge køn. Bagvingerne er hos begge køn hvidlige eller gullige, har et mørkt bånd langs kanten, samt en mørk plet næsten midt på vingen nær det mørke bånd.
Larven er lille og mørk, har en rød ryglinie, samt kraftige næsten torne-agtige hår.
:Forvingernes grundfarve kan hos hannen være både lysere og mørkere gullige, og hos hunnen mørkere eller flødefarvet.
Også bagvingerne kan hos begge køn være lysere og mørkere.
Somme tider er hannens bagvinger helt sorte, kun brudt af en enkelt lys "dobbelt-plet".
Forveksling
:Hunnen kan forveksles med Coscinia cribraria som ofte flyver de samme steder. Denne er dog større, og desuden har den ikke de samme tegninger på bagvingerne.
Larven kan minde om flere forskellige andre bjørnespinderes larver, men ofte er den noget mindre.
Rødfrynset bjørnespinder, (Diacrisia sannio) kan ligne (og lever tit de samme steder), men dén er mere aflang, og desuden er dens rygstribe hvid.
Phragmatobia luctiferas larve er næsten helt identisk, men denne art er kun fundet herhjemme én gang.
Udbredelse
:Striata er en meget lokal art, som kun findes på nogle få lokaliteter i Nordvest- og Nordøstsjælland.
Hvornår ses den?
:Den voksne sommerfugl (imago) ses fra omkring sidst i maj til midt i juli.
Larven klækker fra æg om efteråret, overvintrer som larve om vinteren og vågner op om foråret. Så i princippet kan man finde larven næsten hele året.
Tidsmæssig fordeling
af Stribet Hedespinder baseret på Naturbasens observationer:
:I det første stykke tid af sit liv lever larven selvskabeligt på flere forskellige planter, senere lever den alene. Den overvintrer som lille og vågner op, når vejret bliver mildere.
Larven kan godt være snyltestukket.
Levested
:Stribet Hedespinder lever på heder, overdrev og andre åbne landskaber.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
