Oversiden er orangebrun til sortbrun med nedliggende lyse hår. Hvert øje har ved inderranden en lys plet. Pronotum har ofte 2 mørke pletter. Cuneus er hvidgul til orange med sort forrand og sort spids. Benene og følehornene er overvejende rødgule, førstnævnte med mørkere pletter, især på baglårene. Normalt er følehornenes 2. led mørkt mod spidsen mens 3. led er overvejende mørkt med lysere rod. 4. led er helt mørkt. Hunnen er lysere end hannen.
2. følehornsled er ikke synligt fortykket mod spidsen. 3. følehornsled er tyndere end 2. led
:Den mest lignende art er Closterotomus biclavatus (artsbeskrivelse: www.naturbasen.dk...closterotomus-biclavatus ). Den adskilles dog let ved at 2. følehornsled er tydeligt fortykket mod spidsen. Derudover mangler den pletten ved øjnenes inderrand og er normalt mørkere. Den har aldrig pletter på pronotum.
Adelphocoris ticinensis (artsfakta: www.naturbasen.dk...adelphocoris-ticinensis ) kan ligne lidt, men hos denne er cuneus og følehornene helt lyse. Derudover er den normalt mere rødlig.
Udbredelse
:Udbredt og almindelig i hele landet.
Hvornår ses den?
:Det voksne dyr kan ses fra midten af juni til midten af august.
Tidsmæssig fordeling
af Øjenpletblomstertæge baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Findes på forskellige arter af træer og buske, især på arter af pil. Den lever af planteføde og dyrisk føde.
Arten har en generation om året og overvintrer som æg.
Levested
:Især i urterige moser og kær med pilekrat, men kan også findes i haver.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.