Underarten Vild Pastinak (Pastinaca sativa ssp. sylvestris) blev først fundet i Danmark i 2018 (www.fugleognatur.dk...show_message Den er svær at skelne fra de andre underarter og alle fund skal derfor dokumenteres.
:Den ægte vilde underart - en påfaldende høj og kraftig pastinak, op til ca. 210 cm (mange planter 180–200 cm). Stænglen er furet-kantet (ikke trind) og tæt gråhåret, ofte rødligt anløben; også bladene er gråhårede. Bladene har butte, afrundede afsnit, der nærmest kan minde om Almindelig Bjørneklo. Den centrale skærm har mere end 8 småskærme (små individer dog færre) og er tydeligt større end sideskærmene. I øvrigt som arten: guldgule blomster i dobbeltskærme, kronblade ca. 1 mm, flade, vingede, gullig-brune frugter på 5–8 mm, og en karakteristisk syrligt-krydret lugt ved knusning.
Advarsel: Som hos pastinak i øvrigt er saften fototoksisk (furokumariner) og kan give eksemlignende hudreaktioner i sollys.
:Vigtigst er de to øvrige underarter. Have-Pastinak (ssp. sativa) er den almindelige vejkantspastinak, glat/sparsomt håret og med kødet rod. Langt de fleste beskrivelser i medierne af ”Vild Pastinak” er reelt Have-Pastinak.
Småskærmet Pastinak (ssp. urens) har trind (rund) stængel og færre småskærme (5–7) i den centrale skærm, der er nogenlunde lige så stor som sideskærmene - mod Vild Pastinaks furet-kantede stængel og mere end 8 småskærme i en større central skærm.
Unge, hårede planter kan desuden overfladisk minde om Bjørneklo (som ved det oprindelige fund), men Bjørneklo har hvide blomster. Ethvert fund bør dokumenteres med foto (stængel, behåring og skærme) og valideres.
Udbredelse
:Herhjemme kun sikkert kendt fra vejkanten ved Ebeltoft Færgehavn, hvor Jørgen Christiansen fandt bestanden (ca. 38 planter) i juni 2018. Efter nærstudie blev planterne bestemt til ssp. sylvestris af Jens Christian Schou - efter forslag af Knud N. Flensted - og udgør det første dokumenterede danske fund af underarten.
:Toårig (undtagelsesvis flerårig): første år danner planten en bladroset med pælerod, andet år blomstrer og frøsætter den, hvorefter den dør. Blomsterne bestøves af insekter, og de flade, vingede frø spredes med vinden, oftest kun over kort afstand. Bestanden ved Ebeltoft menes at være trafik- eller ruderatspredt.
Levested
:Åbne, tørre, solrige og næringsrige steder - vejkanter, baneterræn og ruderater. De danske fund står i en vejkant nær en færgehavn og et tidligere stålværk.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
