:Længde: 6-8 mm. Arten har, ligesom mange af slægtens andre arter, grøn skælklædning på kroppen og lårene.
Phyllobius aborator er blandt andet kendetegnet ved de lange ben med kraftigt fortykkede lår, især hos hannen. Alle lår har på undersiden en kraftig tand. Lårene er i øvrigt rødgule ved roden, hvilket er synligt når dyret betragtes oppefra. Følehornene er rødgule, skaftet (1. følehornsled) er normalt mørkere mod spidsen. Skinnebenene og fødderne er rødgule. Øjnene er tydeligt udstående.
:Ligner mest Bøgeløvsnudebille (Phyllobius argentatus) som også kan have rødlig lårrod. Den har dog svagere udstående øjne, kortere ben med mindre kraftige forlår og kortere dækvingebehåring. I øvrigt er følehornene hos denne art typisk ensfarvede rødgule, mens arborator normalt har sort spids på følehornsskaftet.
Phyllobius maculicornis har altid sort lårrod, kortere ben og meget kort og utydelig dækvingebehåring. P. argentatus og maculicornis er begge mindre end arborator og måler ca. 4-6 mm.
Nældesnudebille (Phyllobius pomaceus) adskilles ved at have lige følehornsskaft og manglende opstående dækvingebehåring.
Phyllobius calcaratus adskilles ved rødlige ben.
Phyllobius virideaeris mangler tænder på lårene og har ikke fortykkede lår. Desuden er den væsentligt mindre.
Ligner i øvrigt overfladisk flere af Polydrusus-arterne, som dog alle har rødlige ben.
Udbredelse
:Arten blev konstateret som ny for Danmark i juni 2017. Her blev den observeret i Nagbøl Skov og den nærliggende Søndermose i Kolding Kommune, hvor den forekom i meget stort antal. I de kommende år kan det forventes at den dukker op i flere sønderjyske skove, eftersom den ikke stiller store krav til habitatet.
Hvornår ses den?
:Juni-juli
Tidsmæssig fordeling
af Phyllobius arborator baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Foretrækker overskyggede habitater hvor den lever på en lang række træer og buske. I Danmark er den observeret på ahorn, brombær, bøg, hassel, rød-el, pil, hvidtjørn, Prunus sp. og bævreasp. Det voksne dyr kan ofte ses side på bladenes overside, men kravler ned på undersiden hvis det forstyrres
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
