:Hvis man tager udgangspunkt i, om der er stilkede kirtler på bægerbladene eller ej, så kan man ret let identificere slægtens arter således:
UDEN KIRTLER PÅ BÆGERBLADENE:
Prikbladet Perikon: Spidse bægerblade uden kirtler og stængel med 2 skarpe kanter plus 2 svagt markerede butte.
Kantet Perikon Ægformet afrundede bægerblade uden kirtler og skarpt 4-kantet stængel.
Vinget Perikon: Spidse bægerblade uden kirtler og tydeligt vinget stængel.
MED KIRTLER PÅ BÆGERBLADENE
Lodden Perikon: tæthåret, og bægerblade med stilkede kirtler i randen.
Smuk Perikon: Ægformede bægerblade med kortstilkede kirtler i randen. Blade 1-1,5 cm. Stængel glat.
Bjerg-Perikon: Lancetformede bægerblade med langstilkede kirtler. Blade 3-5 cm. lange. Stængel glat.
Dværg-Perikon: Elliptiske bægerblade med mørke kirtler i randen, som dog ikke er særligt iøjnefaldende. Skiller sig ud fra de andre arter i slægten ved at have spæd stængel og nedliggende vækst.
Udbredelse
:Den er meget almindelig mod øst i landet, mindre almindelig i Vest-, Nord- og Midtjylland.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer ultimo juni-primo september.
Tidsmæssig fordeling
af Prikbladet Perikon baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne og vindslyngspredning af frøene.
Den står tit i grupper og har vegetativ formering ved tynde underjordiske udløbere og rodskud.
Etymologi: Slægtsnavnet Hypericum er af græsk hypo - næsten og ereike - lyng, altså "næsten lyng" og hentyder til nogle arters lyngagtige fremtræden. Perforatum betyder gennemhullet og hentyder til de talrige mørke kirtler, der ligner noget, der er stukket med en nål. Det danske prikbladet har samme betydning.
Arter af perikon har i gammel tid været anvendt som lægeplanter, men har ikke nogen kendt medicinsk virkning Udtræk af blomsterknopperne bruges til at give snaps en dybrød farve, men er uden væsentlige smagskvaliteter. Nogle siger dog, at den giver en pikant bitter smag.
Efter manges mening giver det en af de aller fineste kryddersnapse! Med helbredende virkning på mange dårligdomme. Nogle kalder det naturens egen "Lykkepille".
Ifølge en apoteker, går Perikon som snaps ikke i spænd med Antidepressiv medicin ( spørg derfor apoteket ).
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
