Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Svend Carstensen
    Foto: Svend Carstensen
  • Fotograf: Thomas Kampmann
    Foto: Thomas Kampmann
  • Fotograf: Svend Carstensen
    Foto: Svend Carstensen

Atlas

: Bøghjort overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Bøghjorten er en stor, bred, flad, parallelsidet hjortebille med kraftige kæber, korte kraftige ben, og lange antenner med det typiske "hjortebille-knæk" midtpå, og tydelige lameller langs den yderste halvdel af den ydre antennedel. Forbenenes skinneben har en række kraftige tænder langs ydersiden. Forbrystets forrand er trukket ud i et stumpt hjørne på hver side af hovedet, mens resten af den forreste margen er nærmest lige. Forbrystets baghjørner er bredt afrundede. Farven er dybsort og ret mat, og hoved, forbryst og dækvinger er forsynede med en tydelig og tæt punktering. Arten er lettere kønsdimorf, og hanner har tydeligt større kæber end hunner, kæberne er tydeligt krumme mens hunnernes er næsten lige, og der er en kraftigt udviklet tand hos hanner, der rager indad og lettere opad, mens den er langt mindre udviklet hos hunnerne. Hanner har desuden tydeligt bredere hoveder end hunnerne, og hannens hoved er næsten ligeså bredt som forbrystet. Et træk, der ofte overses er, at hunnens hoved bærer nogle små knuder mellem øjnene, som hannen mangler.

I langt de fleste danske og udenlandske populærbøger opgives bøghjortens kropslængde (fra spidsen af dækvingerne til spidsen af de udstrakte kæber) til 18 eller 19-32 mm, hvilket gør den til en af de største biller i landet. Imidlertid stemmer disse længeangivelser ikke overens med det eneste store studie af bøghjortens kropsstørrelsesvariation, foretaget af entomologen Paul Hendricks. Han målte 1282 biller fra en række europæiske bestande, og fandt, at hannerne varierede fra 16-31 mm og hunnerne fra 14-27 mm i kropslængde. Størrelser på op til 35 mm angives i visse litteraturkilder, men synes ikke at være baserede på verificerbare data. Imidlertid snyder længdeangivelserne lidt, for hanner har som nævnt større kæber end hunner, og dette ses stærkere udtrykt hos store eksemplarer. Måler man derfor kropslængden uden kæber, er hanner og hunner nogenlunde lige store.

Bøghjort
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Variation

: Arten er meget konservativ, og varierer ikke meget i udseende, men som nævnt kan størrelsen variere med en faktor to i kropslængde.

Forveksling

: Arten er meget karakteristisk og bør ikke kunne forveksles med nogen anden dansk bille. I det sydlige England, hvor den langt større eghjort stadig er forholdsvis udbredt, sker det ofte, at bøghjorten forveksles med en huneghjort, da den mørke farve og flade kropsform er fælles for de to arter. Imidlertid er der flere sikre kendetegn, der adskiller dem. Det første er størrelsen, for selvom huneghjorte kan blive ned til 3 cm, er de oftest betydeligt større. Bøghjorten er ensfarvet sort, mens eghjorten har mørkebrune dækvinger. Og endelig har bøghjorten tydelige riller langs forbenenes skinneben, hvilket eghjorten mangler.

Udbredelse

: Bøghjorten er vidt udbredt i Europa, og regnes i Danmark for ret almindelig og vidt udbredt på øerne og det østlige Jylland. I Vest- og Nordjylland er arten langt mindre udbredt. Da arten er knyttet til dødt løvtræ, har den utvivlsomt undergået en tilbagegang i antal egnede habitater i de seneste mange år, og den danske rødliste anser arten for værende næsten truet. Også i Sverige og Tyskland er bøghjorten gået markant tilbage i efterkrigstiden.
Bøghjort - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Voksne biller, imagines, kan findes inde i trøsket træ hele året rundt, og kan som nævnt ovenfor faktisk repræsentere flere forskellige generationer. Billerne er mest aktive i sommerhalvåret, og ses hyppigst i maj til august, hvor de flyver omkring om natten i søgen efter nye levesteder og fødeområder, eller ses krybende langsomt omkring på jorden eller trøskede træstammer og stubbe.

Tidsmæssig fordeling

af Bøghjort baseret på Naturbasens observationer:
Bøghjort - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bøghjort - månedlig fordeling

Biologi

: Indtil for nylig var bøghjortens økologi langt mindre kendt end dens berømte slægtning eghjorten. Bøghjortens økologi minder på visse punkter meget om eghjortens, men på andre punkter afviger den markant. Bøghjorten tilbringer meget af livet inde i trøskede stubbe, stammer og større nedfaldne grene af fortrinsvis bøg, men arten er fundet i en række andre træarter såsom eg, ask, æble og flere andre løvtræer. Den foretrækker hvidtrøsket træ, for dette træ har et større indhold af cellulose, mens meget af ligninen er nedbrudt. Arten synes at have en forkærlighed for træ, hvori der vokser læderporesvampe, især broget læderporesvamp (Trametes versicolor). Disse svampe tjener muligvis også som føde for både voksne og larver. Som mange andre hjortebiller er bøghjorten fortrinsvis nataktiv, og dens skjulte levevis gør, at man ofte direkte skal lede efter den før, man støder på den. De voksne dyr kan findes inde i træet nærmest året rundt, men de synes at være mest hyppige i sommermånederne. I gode stammer og stubbe, hvor der har levet bøghjorte i årevis, kan der være et mægtigt netværk af gnavetunneller igennem det meste af træet. Sådanne steder kan man finde mange bøghjorte samlet, samt larver på alle alderstrin.

Parringen sker formentlig om foråret, når varmen er trængt ind i træet, og dyrene vågner efter vinterdvalen. Parringen ses sjældent, med mindre man har dyrene i fangenskab, men foregår i den sædvanlige positur med hannen ovenpå hunnen, men da dyrene lever i snævre gange i træet, og er brede og flade, er det blevet observeret, at hannerne ofte forsøger at stige op på hunnerne baglæns, dvs. at de løber efter dem med rumpen først. Det er formentlig det eneste tidspunkt, man kan se bøghjorte bevæge sig blot nogenlunde hurtigt, for ellers er arten temmelig sløv. I sommermånederne kommer nogle af billerne ofte ud fra træet for, at lede efter nye steder, at slå sig ned, eller finde et fødested. Man kan finde dem krybende fremme om dagen, eller flyvende omkring om natten. Bøghjorten er glad for udsivende træsaft, og kan derfor nogle gange opleves på sukkerlokning, især hvis den indeholder sirup. Dyrene æder formentlig også svampe, f.eks. læderporesvampe, og måske af og til blade ligesom blåhjorten. Æggene lægges enkeltvis i de tunneller, de voksne dyr og larverne har lavet, og omgives ofte af gnavesmuld, som hunnen rasper af gangens sider. Dette er en forskel fra eghjorten, der normalt graver sig ned i jorden for, at lægge æg. Bøghjorten lægger så vidt vides aldrig æg i jord. Fra andre hjortebiller vides svampe i træet at have afgørende betydning for larvernes trivsel, og det er formentlig også tilfældet for bøghjorten. Den hvidlige larve holder ofte kroppen i den for torbister så typiske C-positur, og den gennemgår i alt tre stadier. I sidste stadium kan den blive op til 65 mm lang, og har et stort, gulbrunt hoved med kraftige kæber. Den kan lave knirkende lyde med de sidste benpar. Det siges ofte, at larvens udvikling tager flere år, men det vides faktisk ikke med sikkerhed, og der er grund til at tro, at larveudviklingen under favorable betingelser måske kan overstås på bare et år. Det er endnu en markant forskel fra eghjorten. Larverne lever ikke kun af træ, men æder ofte deres egne ekskrementer, formentlig for, at få mere næring ud af den sparsomme kost. Det vides ikke, om bøghjortens larver også supplerer kosten ved kannibalisme, men dette er kendt fra en række andre hjortebillelarver. Noget tyder tilmed på, at voksne dyr af og til også kan finde på, at optræde kannibalistisk www.fugleognatur.dk...show_data Sidst på sommeren eller om efteråret gnaver den udvoksede larve et større kammer inde i træet, og forpupper sig enten med det samme, eller overvintrer som larve, hvorefter forpupningen sker næste forår. Dette er også til forskel fra eghjorten, der forpupper sig nede i jorden.

Et sidste punkt, hvor bøghjorten har vist sig usædvanlig er de voksnes levetid. Eghjorten lever som voksen kun højst et par måneder, efter den er kommet frem fra puppehulen, ligesom de fleste andre danske biller, men bøghjorte vides nu, at kunne leve i mindst to og måske op til tre år. Dette åbner mulighed for, at billerne måske kan yngle i mere end en sæson, og at hunnerne derfor måske ligefrem kan lægge æg i mere end bare en sæson, hvilket er højst usædvanligt blandt danske insekter. Det synes i hvert fald givet, at de mange biller, man hyppigt finder på egnede levesteder, sandsynligvis ofte repræsenterer flere generationer på samme sted.

Levested

: Bøghjorten er knyttet til løvskove med ansamlinger af døde og døende træer, og er derfor fortrinsvis udbredt i ældre løvskove. Den kan af og til også findes i ældre levende hegn og haver med gamle træer, der får lov til, at passe sig selv, og blive liggende, efter de er døde. Har man en stor have i nærheden af skov, kan man selv gøre noget for, at bøghjorten skal kunne trives i haven ptes.org...Build-a-log-pile-for-stag-beetles.pdf
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fremlin, M. & Hendriks, P. (2011): Sugaring for stag beetles - different feeding strategies of Lucanus cervus and Dorcus parallelipipedus. The Bulletin of the Amateur Entomologists Society, 70: 57-67.

Fremlin, M. & Hendriks, P. (2013): Lesser Stag Beetles Dorcus parallelipipedus (L.) (Coleoptera: Lucanidae) longevity - at least three years. Bulletin of the Amateur Entomologists Society 72: 48-56.

Garca, A.M. (2013): Dorcus parallelipipedus sites.google.com...dorcus-parallelipipedus

Gärdenfors, U., Aagaard, K. Biström, O. & Holmer, M. (2002): Hundraelva nordiska evertebrater. Handledning för övervakning av rödlistade småkryp. Nordiska Ministerrådet och ArtDatabanken, Uppsala.

Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. - Entomologiske Meddelelser 64: 1-231.

Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). - Entomologiske Meddelelser 33: 1-506.

Hendricks, P. (2013): Length variation and distribution of the lesser stag beetle Dorcus parallelipipedus (Coleoptera: Lucanidae). Entomologische Berichten 73: 58-67

Klausnitzer, B. & Sprecher-Uebersax, E. (2008): Die Hirschkafer oder Schröter (Lucanidae). Neue Brehm-Bucherei. Band 551. Westarp Wissenschaften, Magdeburg.

Kubota, K. & Nubota, N. (2004): Beetles of genus Dorcus (Coleoptera, Lucanidae) boring into dead wood of willow trees (Salix spp.). Journal of Tree Health, 8: 17-22.

Lai, J. & Hsin-Ping, K. (2008): For the love of rhinoceros and stag beetles, vol. 2.

Lyneborg, L. (1976): Biller i farver. Politikens Forlag.

Tanahashi M., Kubota K., Matsushita N. & Togashi K. (2010): Discovery of mycangia and associated xylose-fermenting yeasts in stag beetles (Coleoptera: Lucanidae). Naturwissenschaften 97: 311-317.

Tanahashi M., Matsushita N. & Togashi K. (2009): Are stag beetles fungivorous? J. Insect Physiology 11: 983-988.

Tanahashi M. & Togashi K. (2009): Interference competition and cannibalism by Dorcus rectus (Motschulsky) (Coleoptera: Lucanidae) larvae in the laboratory and field. The Coleopterists Bulletin 63: 301-310.

De senest indberettede arter i Naturbasen: