Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mogens Holmen
    Foto: Mogens Holmen
  • Fotograf: Mogens Holmen
    Foto: Mogens Holmen
  • Fotograf: Mogens Holmen
    Foto: Mogens Holmen

Kendetegn

: Damrokker har et meget karakteristisk udseende. Et bredt, rundet og især bagtil hvælvet skjold dækker store dele af kroppen, undtagen det bageste af bagkroppen. Skjoldet er forholdsvis blødt. Farven er brun, ofte med en grønlig nuance. Antennerne, både 1. og 2. par, er meget små og utydeligt leddelte, eller mangler helt. Antallet af lemmer er stort, hos nogle arter ca. 60, men kan variere i antal, især i bagkroppen. Fra bagkropsspidsen udgår to lange halenokker (Furca). Fortil på skjoldet findes både to sammensatte øjne og et pandeøje.

Hos Forårsdamrokken kan skjoldet blive henved 2-4(-5) cm langt, men 2-3 cm er nok det almindelige hos os. Hos slægten Lepidurus - og dermed Forårsdamrokke - findes der mellem halenokkerne en lille aflang plade, der stikker ud fra bagkropsspidsen (se fotos).

Forårsdamrokke
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jakob Damgaard

Variation

: Skjoldets farve kan variere noget, bl.a. fra ensfarvet til mere spættet. Den størrelse, dyrene kan nå at få, inden de dør, kan variere ganske meget afhængigt af forholdene på det konkrete sted og det konkrete år. Det er tydeligvis ikke kun udtørring i sig selv, der kan bremse dyrenes vækst og standse deres liv. Det ser dog ud til, at selv ret små dyr alt efter forholdene kan være i stand til at producere og lægge æg.

Forveksling

: Efterårsdamrokken (Triops cancriformis) ligner Forårsdamrokke og er vores eneste anden art af damrokker. Den har ingen lille, udstikkende plade mellem halenokkerne. Desuden kan den blive lidt større, efter sigende helt op til 30-50 mm, og ses i stedet hovedsageligt fra september til november (dog også fundet så tidligt som maj). Der var ingen sikre danske observationer af Efterårsdamrokke i over 20 år, før den blev genfundet i hjulspor på Antvorskov øvelsesterræn i 2014, men til gengæld er den tidligere kendt fra både Sjælland, Amager, Langeland og Jylland (Agger Tange).

Udbredelse

: Forårsdamrokke er foreløbigt udelukkende fundet på Sjælland og Amager, hvor den er kendt fra omegnen af København, Birkerød, Helsingør, Roskilde, Slagelse, Kalundborg og Vordingborg. Fra Amager, Slagelse og Vordingborg er der kun ældre observationer. I omegnen af København er Forårsdamrokke i de seneste år kun fundet i Jægersborg Dyrehave og -Hegn samt i omegnen af Helsingør. Den har været udbredt på Amager, hvor den muligvis er uddød, fordi dens habitater er blevet ødelagt eller forbundet med fiskerige grøfter.

Forårdamrokke er rødlistet som sårbar (VU) i Danmark.

Forårsdamrokke er angivet spredt fra store dele af Europa, fra Nordafrika og fra Australien. I det vestlige Europa er den med tiden generelt blevet en sjælden og lokal art.

Damrokkerne har tilsammen en kosmopolitansk udbredelse og kan findes i alle klimabælter og på stort set alle kontinenter, også i kolde områder.

Forårsdamrokke - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Langt de fleste danske fund er gjort indenfor perioden fra slutningen af marts til begyndelsen af maj. Bedømt ud fra dyrenes størrelse kan det dog formodes, at deres udvikling nogle gange er startet allerede omkring midten eller begyndelsen af marts. Der er desuden gjort enkelte fund helt hen til begyndelsen af juni. Der kan være en vis variation fra sted til sted og fra år til år, hvornår arten er fremme.

Forekomsten på de enkelte findesteder er desuden ofte uregelmæssig, så der kan gå flere år imellem, at den ses. På nogle af stederne er der i alle tilfælde heller ikke vand hvert år.

Damrokkerne er i øvrigt en fantastisk gruppe af "levende fossiler", hvis arter har været på kloden siden Devon for 350 mio. år siden. En af arterne - vores Efterårsdamrokke - menes faktisk at have eksisteret stort set uændret i 200 mio. år

Tidsmæssig fordeling

af Forårsdamrokke baseret på Naturbasens observationer:
Forårsdamrokke - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Forårsdamrokke - månedlig fordeling

Biologi

: Damrokkearterne rundt om i verden udnytter tilsammen et ret varieret spektrum af fødeemner. De spænder fra partikelædere over ådselsædere til aktive rovdyr, der jager orme, snegle, insektlarver og endda haletudser og små fisk.

Forårsdamrokken synes dog ikke at være noget særligt målrettet opsøgende rovdyr. Formentlig ernærer den sig mest af mere eller mindre døde rester, den støder på i bundmaterialet.

Damrokkerne i Central- og Nordeuropa formerer sig udelukkende vha. jomfrufødsel (parthenogenese). Æggene bæres kortvarigt af hunnen, der derefter lader dem falde ned på bunden. Æggene er meget modstandsdygtige og kan overleve i bunden af udtørrede damme i mindst 10 år. Det er formentlig bestemte påvirkninger fra omgivelserne og rækkefølgen af dem, der får æggene til at klække på et hensigtsmæssigt tidspunkt et forår, når der igen er vand i dammen. Den svømmende larve gennemgår 4-6 hudskifter, inden den gradvist omdannes til det voksne, skjoldbærende individ, der lever i 1-2 måneder. Larven starter i det primitive nauplius-stadie, hvor den kun har tre udviklede segmenter.

De skjoldbærende Forårsdamrokker kan svømme nogenlunde ved at bevæge benene samtidigt med, at bagkroppen bevæges op og ned. Som små kravler de ofte oppe på planter i dammen, men med tiden opholder de sig mere og mere på bunden og kan også grave sig lidt ned i bundens øverste lag.

Levested

: Forårsdamrokke lever i rene, lavvandede damme, der periodisk tørrer ud. Ofte i form af forårsvandfyldte lavninger i løvskov eller græslandsområder, og tit drejer det om steder med lang tids kontinuitet med hensyn til natur og hydrologi.

Der er næppe tvivl om, at damrokkelevesteder kan være meget gamle, idet vandstandssvingningerne og muligheden for dyrs tørskoede græsning om sommeren modvirker den tilgroning og tørvedannelse eller opfyldning med planterester, der ellers typisk med tiden påvirker permanente vandhuller.

Forårsdamrokke kan i sjældnere tilfælde også indfinde sig på egnede kulturskabte steder i f.eks. ler- og grusgrave, regnvandsbassiner, mølledamme og grøfter.

Forårsdamrokke ses ikke i stabilt våde moser eller i permanent vanddækkede damme og søer, da habitaten skal være udtørret i længere perioder for, at æggenes udvikling kan gennemføres. Desuden er arten meget sårbar overfor tilstedeværelse af fisk.

Gennem tiden er der givetvis forsvundet mange damrokkelevesteder på grund af opfyldning eller dræning, og de senere år desuden som følge af uddybning eller vandstandshævning til "ordentlige" permanente vandhuller.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
J. Damgaard, M. Holmen & J. Olesen: Damrokker og ferejer - de temporære vandes levende fossiler. Naturens Verden, 83, nr 4

Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.

Damgaard J. & Olesen J. 1998; Distribution, phenology and status..... Hydrobiologia 377: 9-13.

Triopsguys.com. A guide to Triops and Lepidurs. - www.triopsguys.com...

De senest indberettede arter i Naturbasen: