:Kroppen langstrakt (torpedoformet) med ryg- og gatfinne placeret langt tilbage ved halen. Hovedet er bredt og fladt. Har mange spidse, bagudrettede tænder i mund og gane. Farvetegningen er grønlig med gullige pletter. Hannen bliver op til 90 cm lang (ca. 4 kg), mens hunnen i sjældne tilfælde bliver en kæmpe på 1,5 meter og 36 kg (Grarup-gedden), hvilket tager ca. 30 år. Den normale størrelse er ca. 1 meter og en vægt på 5-7 kg.
:Farven varierer med alderen. De ældre individer er oftest mørkere end de unge. Brakvandsgedder er ofte gullige, mens gedder fra vegetationsrige søer forekommer mere grønlige.
Forveksling
:Ingen.
Udbredelse
:Udbredt i hele landet.
Hvornår ses den?
:Gedder kan træffes på lavt vand i marts-april, hvor de gyder. Resten af året kan de fanges med fiskeredskaber (fredet i april måned). Ungfisk kan ses hele året på lavt vand i klare søer.
Tidsmæssig fordeling
af Gedde baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Gedden er en af vores største rovfisk. Føden består af stort set alle andre fisk, som fx aborre, skalle og rudskalle. Tager også padder og fugle (eksempelvis ællinger). Gedden jager oftest ved at vente urørlig på sit bytte imellem vandplanter eller tagrør, og slår så til, når byttet kommer forbi. Parringen foregår i marts-april på lavt vand, og hunnen lægger op til en halv million æg over flere uger. Nyklækkede unger falder til bunden og hæfter sig til vandplanter med en kirtel på hovedet. Når blommesækken er fortæret, gør gedden sig fri og bliver fritsvømmende. Efter et år er den vokset til 10-20 cm, og efter et par år bliver gedden kønsmoden.
Levested
:Findes i alle slags søer og i den langsomt løbende nedre del af åer. Men da gedden jager med synet, trives den bedst i oligotrofe, klarvandede søer. Opholder sig typisk i bredzonen, hvor den ofte er ret stationær. Om vinteren mest på dybere vand. Findes desuden i brakvand i Sydøstdanmark, eksempelvis ved Møn. I brakvand strejfer gedden en del omkring.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
