:Brugden er verdens næststørste fisk (kun hvalhajen bliver større) og den største fisk, der er registreret i danske farvande. Voksne dyr er normalt 7-9 m lange, men arten kan blive op til godt 12 m og veje adskillige ton.
Kroppen er kraftig og mørkt gråbrun til gråblå, ofte med lysere partier, og bugen er som regel lysere. Snuden er kegleformet, og gabet er enormt, mens tænderne kun er omkring en halv centimeter lange. Mest iøjnefaldende er de fem meget lange gællespalter, der næsten når hele vejen rundt om hovedet.
Den store, trekantede rygfinne stikker ofte op af vandet, når hajen svømmer langsomt i overfladen med åben mund.
:Farven er ret variabel, fra næsten sort over gråbrun til gråblå. Hos unge dyr er snuden påfaldende krogformet, mens den hos voksne er mere regelmæssigt kegleformet.
Forveksling
:Størrelsen, de enorme gællespalter og den langsomme svømning i overfladen med åbent gab gør store individer umiskendelige.
Udbredelse
:Brugden findes i tempererede havområder over det meste af kloden. I ældre litteratur omtales den som en næsten årlig gæst i danske farvande, men i dag er den sjælden og siden årtusindskiftet er den kun registreret omkring 10-12 gange herhjemme. Den er truffet både i Nordsøen og i de indre farvande.
Hvornår ses den?
:De danske fund er for få til at vise et tydeligt mønster. I det nordøstlige Atlanterhav ses arten mest ved overfladen i sommerhalvåret, hvor dyreplanktonet er samlet i de øverste vandlag.
Tidsmæssig fordeling
af Brugde baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Brugden er ganske harmløs og lever af dyreplankton, især vandlopper. Den æder ved at svømme langsomt (3-4 km/t) med gabet vidt åbent, mens vandet, mange hundrede ton i timen, sies gennem gællegitterstavene.
Tidligere troede man, at brugden lå i dvale ved bunden om vinteren, men satellitmærkning har vist, at den er aktiv året rundt og kan vandre tusindvis af kilometer, ofte på dybt vand.
Brugden føder levende unger, der ved fødslen er 1,5-2 m lange. Drægtigheden er dårligt kendt, men menes at vare mellem et og tre år. Hannerne menes først at blive kønsmodne som 12-16-årige og hunnerne som 16-20-årige, og levetiden anslås til omkring 50 år.
Levested
:Åbent hav og kystnære farvande, fra overfladen til mere end 1.200 meters dybde.
Trusler
:Den langsomme formering gør brugden meget sårbar over for fiskeri. Den blev tidligere fanget intensivt for sin store, olierige lever, der kan udgøre omkring en fjerdedel af kropsvægten, og bestandene er gået stærkt tilbage. Globalt er arten rødlistet som truet (EN). På den danske rødliste er den kategoriseret som ikke relevant (NA), da den kun optræder som tilfældig gæst.
Bevaringstiltag
:Det er forbudt for EU-fartøjer at fiske efter brugde, og den må hverken beholdes om bord eller landes. Arten er desuden opført på CITES’ liste II og på Bonn-konventionens liste I og II over beskyttede vandrende arter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
