:Amblyjoppa proteus er en af vores største og mest iøjnefaldende snyltehvepse i familien Ichneumonidae (underfamilie Ichneumoninae). Den bliver op til ca. 25 mm lang og er overvejende sortglinsende med begrænsede lyse tegninger — blandt andet på øjnenes indre rand og på skjoldknuden (scutellum). Vingerne har karakteristiske mørke, røgfarvede spidser.
Kønnene kan skelnes: hunnen har helt sorte bagben og et hvidt bånd på antennerne, mens hannen har hvide bånd på bagbenene og helt sorte antenner. Den kraftige, langstrakte krop og betydelige størrelse gør arten forholdsvis let at genkende blandt danske snyltehvepse.
:Den er udbredt i store dele af Europa og optræder spredt i Danmark, men ses ikke ofte på grund af sin skjulte levevis.
Hvornår ses den?
:Tilføj tekst her...
Tidsmæssig fordeling
af Amblyjoppa proteus baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten er en specialiseret parasitoid (snylter) på larver af Dueurtsværmer (Deilephila elpenor), en almindelig sværmer herhjemme. Hunnen lægger sit æg i værtslarven, men selve udviklingen fuldføres først i værtens puppe. Når den voksne hveps er klar, skærer den et pænt, rundt "låg" af i puppens hovedende og kravler ud.
Voksne hunner overvintrer og ses på vingerne sidst på foråret og først på sommeren (sidst i maj og i juni). Næste generation klækker i sensommeren, hvorefter de nye hunner går i vinterhi.
Levested
:Arten findes samme steder som værten — dvs. hvor Dueurtsværmerens foderplanter (bl.a. dueurt) vokser: skovbryn, lysninger, enge, haver og fugtige, urterige lokaliteter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
