Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Holm
    Foto: Thomas Holm
  • Fotograf: Bo Nielsen
    Foto: Bo Nielsen
  • Fotograf: ODM
    Foto: ODM

Svær at bestemme!

Der er mange sort-hvide Ichneumoninae-hvepse

Kendetegn

: Amblyjoppa proteus er en af vores største og mest iøjnefaldende snyltehvepse i familien Ichneumonidae (underfamilie Ichneumoninae). Den bliver op til ca. 25 mm lang og er overvejende sortglinsende med begrænsede lyse tegninger — blandt andet på øjnenes indre rand og på skjoldknuden (scutellum). Vingerne har karakteristiske mørke, røgfarvede spidser. Kønnene kan skelnes: hunnen har helt sorte bagben og et hvidt bånd på antennerne, mens hannen har hvide bånd på bagbenene og helt sorte antenner. Den kraftige, langstrakte krop og betydelige størrelse gør arten forholdsvis let at genkende blandt danske snyltehvepse.
Amblyjoppa proteus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Holm

Udbredelse

: Den er udbredt i store dele af Europa og optræder spredt i Danmark, men ses ikke ofte på grund af sin skjulte levevis.
Amblyjoppa proteus - udbredelseskort

Tidsmæssig fordeling

af Amblyjoppa proteus baseret på Naturbasens observationer:
Fænologi for Amblyjoppa proteus: flest observationer omkring uge 31, 90 % fra juni til august

Biologi

: Arten er en specialiseret parasitoid (snylter) på larver af Dueurtsværmer (Deilephila elpenor), en almindelig sværmer herhjemme. Hunnen lægger sit æg i værtslarven, men selve udviklingen fuldføres først i værtens puppe. Når den voksne hveps er klar, skærer den et pænt, rundt "låg" af i puppens hovedende og kravler ud. Voksne hunner overvintrer og ses på vingerne sidst på foråret og først på sommeren (sidst i maj og i juni). Næste generation klækker i sensommeren, hvorefter de nye hunner går i vinterhi.

Levested

: Arten findes samme steder som værten — dvs. hvor Dueurtsværmerens foderplanter (bl.a. dueurt) vokser: skovbryn, lysninger, enge, haver og fugtige, urterige lokaliteter.

De senest indberettede arter i Naturbasen: