Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Svend Ove Jensen
    Foto: Svend Ove Jensen
  • Fotograf: Rune Sø Neergaard
    Foto: Rune Sø Neergaard
  • Fotograf: Henry Rasmussen
    Foto: Henry Rasmussen

Kendetegn

: Længde 16-18 cm, vingefang 32-35 cm. Mindre end en Stær, men i formen en typisk hønsefugl. Har rund krop, kort hale og lille hoved. OPDAGES NORMALT PÅ STEMMEN. Ses sjældent.

Har gråbrun overside med hvide striber. Flanker har rødbrune tegninger. Bug og undergump hvid. Hannen har mørkebrune og hvide hovedstriber med tydelig, hvid øjenbrynsstribe og store, hvide pletter på siden af den sorte strube. Hunnen har svagere hovedtegning og lys strube. Ungfuglen ligner hunnen, men har plettede og tværbåndede flanker.

*

Flugten karakteristisk: vingeslagene er flade og meget hurtige (svirrende), vingerne nedadbøjede; stryger LAVT over vegetationen og dumper straks ned igen. Almindeligvis er den svær at jage op og den foretrækker at løbe væk eller trykke sig – men sker det, ”eksploderer” den foran fødderne på indtrængeren, og forsvinder som en kanonkugle med spidse vinger i lige, hurtig flugt før den går ned i skjul (ikke ulig Enkeltbekkasin).

Stemme: Opdages oftest på hannens parringsstemme; en karakteristisk, dryppende fløjten ”bytt byll-ytt”, som gentages hurtigt, taktfast og meget ihærdigt. Høres mest intensivt i skumringen. Hunnen har et lavt ”bryt-byt”, som kan være synkroniseret med den sidste stavelse i hannens stemme.

*

Jizz: En rytmisk, tre-tonet remse (f.eks. ”bit-bitbit” – de sidste to hurtigt efter hinanden) inde fra en kornmark i skumringen – kan meget vel være lyden af en Vagtel.

Vagtel
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bo Skelmose

Forveksling

: Kan forveksles med flyvende kyllinger af Fasan og Agerhøne, der er rundvingede, dunede og flyver usikkert.

Udbredelse

: Vagtlen er knyttet til kultursteppen og er herhjemme en fåtallig og noget uregelmæssig ynglefugl – DOFs Atlasundersøgelse i midten af 1980’erne vurderede bestanden til 0-10 par mod 25-50 par i 1990’erne. I Sverige skønnes der at være 100-200 par, i Norge mellem 10 og 100. Men tallene er meget usikre.
Vagtel - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I modsætning til vore tre andre hønsefugle er Vagtlen en udpræget trækfugl.

Overvintrer dels i Middelhavsområdet, dels i Afrika syd for Sahara; trækker om natten i flokke.

Vagtlen er et yndet jagtobjekt i Sydeuropa og Nordafrika, og omfattende massefangster i kilometerlange og høje net langs kysterne, hvor fuglene efter deres natlige træk ved daggry kommer ind fra havet, har haft en betydelig indvirkning på bestandene. I varme forsomre ”skyder” en del over målet og når Skandinavien midt i maj og trækker bort igen i september/først i oktober.

Forekomsten i Danmark svinger en del fra år til år. Visse år ses invasion af Vagtel. De seneste større invasioner har fundet sted i 1964, 1983, 1989 og 1995.

En hel del vagtler holdes i fangenskab i volierer herhjemme, og visse fund kan meget vel forklares som undslupne fugle herfra, f.eks. et februar-fund på observationslisten. På samme måde kan vagtelopdræt naturligvis også have indflydelse på den samlede bestandsstørrelse og til en vis grad både sløre fuglens egentlige udbredelse herhjemme samt forklare udsving i denne.

Tidsmæssig fordeling

af Vagtel baseret på Naturbasens observationer:
Vagtel - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vagtel - månedlig fordeling

Biologi

: Kan yngle allerede i en alder af få måneder (– blandt Danmarks fugle er det ellers kun Skægmejse, der bliver yngledygtig allerede samme sommer, som den udklækkes). Yngleforekomster af Vagtel er svære at fastslå pga. fuglens skjulte levevis. Reden anbringes på jorden i korn- eller kløvermarker. Kuld er på 8-13 æg. Hunnen ruger alene. Ungerne klækkes efter 17-20 dage og passes af hunnen.

Føde: Æder fortrinsvis frø og insekter, i mindre udstrækning også grønne plantedele.

Levested

: Åbent land, på marker og enge – fortrinsvis på mere tørre arealer og typisk i korn- og kløvermarker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R, 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: