:Planten har en bladroset af langstilkede cirkelrunde blade. Bladene rand og overside er beklædt med langstilkede, røde kirtelhår med slimdråber i spidsen.
Når insekter kommer i berøring med slimdråberne kan de fanges og omsættes af planten.
Der findes ofte et blomsterskaft med små, hvide, ensidigt vendte blomster, som er lukkede det meste af tiden og kun åbner sig midt på dagen i solskin.
:Slægten er umiskendelig. Af forvekslingsmuligheder er der Liden Soldug, der har små smalt omvendt ægformede blade og i det hele taget er langt spinklere i vækst. Langbladet Soldug har langstilkede blade med 3-4 cm. lange, smalle bladplader.
Udbredelse
:Rundbladet Soldug er den almindeligste af vore 3 arter Soldug. Den er ret hyppig på egnede voksesteder (sure moser med tørvemos m.v.); men da voksestederne stedse indskrænkes af eutrofiering, tilgroning og opdyrkning, må planten alt i alt betegnes som temmelig sjælden. Almindeligst er den i Midt- og Vestjylland og i Nordøstsjælland.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer ultimo juni-primo august. Man får oftest øje på planten ved genkendelse af dens blomsterskafter, og den er svær at spotte, når disse ikke er udviklede.
Tidsmæssig fordeling
af Rundbladet Soldug baseret på Naturbasens observationer:
:Blomsterne er kun åbne i solskin midt på dagen, og bestøves da af honningsøgende insekter; men selvbestøvning antages at være almindelig.
Bladrosetten med de langstilkede, runde blade med kirtelhår udgår fra en kort, lodret jordstængel, men ret svagt udviklede trævlerødder. Jordstænglen danner en endeknop, som overvintrer, og blomsterskaftrne er sidestillede i rosetbladenes hjørner. Inden vinterknoppen næste år udvikler en ny bladroset, dannes der et stængelstykke af en vis længde, så planten kan holde trit med især tørvemossets vækst.
Smådyr som kommer i berøring med bladens glinsende slimdråber kan fastholdes som insekter på en fluefanger. Når det fangne dyr kæmper for at frigøre sig, giver det en pirringsreaktion til kirtelhårene, som dels bevirker øget slimudskillelse, dels får de langstilkede kirtelhår til at krumme sig ind mod bladets midte. Bevægelsen forplanter sig til andre kirtelhår, som dyret ikke har været i berøring med, så dyret til sidst kommer til at befinder sig i bladets midte og omsluttet af mange kirtelhår som i en knyttet næve. Bladet krummer sig ofte også noget sammen om dyret, der efterhånden bliver kvalt i den udskilte slim. Herefter begynder kirtelhårene at udskille fordøjelsesenzymer, der nedbryder mange af det fangne dyrs organiske stoffrer, som derefter kan opsuges af kirtelhårene. Når de fangne dyr er så omsat af soldugen, som det kan blive, tørrer kirtlernes overflade, og kirtelhårene rejser sig op, hvorefter de ufordøjelige rester kan blæses bort af vinden. Herefter udskiller kirtelhårene på ny slimdråber og er klar til en ny fangst.
Kirtelsekretet fra hårene på bladene angives at være giftigt for mennesker.
Etymologi:
Slægtsnavnet Drosera er dannet af Linné af græsk droseros = "dugklædt" og sigter til sekretdråberne på kirtelhårene, der minder om dugdråber. Det danske navn Soldug hentyder ligeledes til dråberne i spidsen af kirtelhårene, der i sollys glitrer som dugdråber.
Artsnavnet rotundifolia betyder rundbladet efter bladenes form, som for det danske artsnavn.
Levested
:Rundbladet Soldug vokser surt og næringsfattigt mellem tørvemosser i sure moser. Tørvemossubstratet er dog ikke afgørende; jeg har selv set den på Almindelig Hvidmos, som også vokser surt og næringsfattigt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
