Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Tina Kristensen
    Foto: Tina Kristensen
  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre
  • Fotograf: Erik Nielsen
    Foto: Erik Nielsen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Forvekslingen Ibalia rufipes. Foto: Karsten Sund, NHM Oslo.

Kendetegn

: Ibalia leucospoides hører til den lille familie Ibaliidae. Den minder om en forvokset galhveps, hvilket også giver god mening. Galhvepsene deler nemlig den samme superfamilie, Cynipoidea. Biologien er dog en ganske anden.

Arten er relativ stor med sine ca 15mm. Hannen har 13 antennesegmenter og hunnen 11. Arten er overordnet set sort og med en let rillet forkrop. Bagkroppen derimod er glat, flot mørkerød, meget smal(!) og set fra siden rektangulær og flad.

Ibalia leucospoides
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ulf Bjerre

Forveksling

: Den anden art i slægten som vi har herhjemme, Ibalia rufipes, er mere gul eller rød på benene, især bagbenene, og er lys på undersiden af bagkroppen, men er yderst sjælden. Se Figur 1.

En sidste europæisk Ibalia sp, som dog er ukendt i DK, er den endnu mere sjældne og mere rødlige Ibalia jakowlewi www.nederlandsesoorten.nl...de-zwaardwesp-ibalia-jakowlewi

Vi har desuden flere andre hvepsetyper og også bier som gør sig i sort og rød, fx. vejhvepse og blodbier. Derfor bør man lige observere I. leucospoides i en rum tid, for at være sikker i sin sag.

Udbredelse

: Ibalia leucospoides har en stor udbredelse som følge af nåletræer distribueret rundt i verden. Derfor er den kendt fra områder som Afrika, Australien, Europa og Asien.
Ibalia leucospoides - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Samtidigt med træhvepsene.

Tidsmæssig fordeling

af Ibalia leucospoides baseret på Naturbasens observationer:
Ibalia leucospoides - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ibalia leucospoides - månedlig fordeling

Biologi

: Hunnen går på jagt efter de træstammer der er angrebet af træhvepselarver af familien Siricidae og indenfor slægterne Sirex, Urocerus og Xeris, for at parasittere disse med sine æg. Hun lokaliserer værterne ved hjælp af sin lugtesans i antennerne. Interessant nok kunne noget tyde på at det er den nyttesvamp der følger med træhvepselarverne fra træhvepsehunnen, som Ibalia sp. kan lugte. Når hun finder et af værtens æg, eller en nyudklækket larve, ved de huller som træhvepshunnen har boret, lægger hun sit eget snylteæg på offeret. Den lille snyltelarve borer sig ind i, og lever herefter inde i, træhvepselarven. Snyltelarven har nu et friskt og levende vedvarende måltid indtil den har vokset sig stor nok. Så bryder den ud af værtslarven, fortærer resten af den og forpupper sig. Denne livscyklus tager ca et år og den nyudklækkede Ibalia er på vingerne omtrent samtidigt med værtstræhvepsene.

Ibalia leucospoides er et nyttedyr idet den mange steder bruges til at holde træhvepsebestanden nede. Nogle steder i verden, fx USA, rapporteres det at i perioder er op til 20 og næsten 50 procent af Sirex-træhvepsene angrebet af Ibalia leucospoides.

Levested

: Arten er knyttet til områder med værtslarver, altså områder med nåletræer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
The College of Agriculture and Life Sciences biocontrol.entomology.cornell.edu...ibalia.php

Wikipedia - en.m.wikipedia.org...Ibaliidae

De senest indberettede arter i Naturbasen: